Foto: Henrik Petit
Årsmødet består af et delegeretmøde, der er Landsforeningens øverste myndighed. Mødet afholdes hvert år efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, men altid som en del af årsmødet. Ud over delegeretmødet indeholder årsmødeprogrammet forskellige emner af interesse for foreningens medlemmer.
Udover det formelle delegeretmøde er der på årsmøderne masser af muligheder for at møde andre menighedsrådsmedlemmer og lade sig inspirere af deres erfaringer.
Deltagelse
Menighedsrådsmedlemmer fra de råd, der er medlemmer af Landsforeningen, kan deltage i foreningens årsmøder. Særlige individuelle medlemmer, jf. vedtægternes §5, stk. 2, kan deltage, men uden stemmeret.
Delegerede
Antallet af delegerede fra den enkelte distriktsforening fastsættes på grundlag af distriktsforeningens forholdsmæssige andel af det samlede antal folkekirkemedlemmer, distriktsforeningens forholdsmæssige andel af det samlede antal rådsmedlemmer og distriktsforeningens forholdsmæssige andel af Landsforeningens samlede kontingent, med ligelig vægt på alle tre faktorer.
Stemmeret på delegeretmødet har alene de delegerede samt medlemmer af Landsforeningens bestyrelse.
Proceduren
Proceduren for delegeretmødet er nærmere beskrevet i foreningens vedtægter. Dem kan du finde her.
Fremtidige årsmøder