Carsten Bøgh Pedersen - gejstlig
Kirkepolitiske spørgsmål
Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?
Landsforeningen er arbejdsgiverforening for folkekirkens ansatte og har i en årrække arbejdet på at få forhandlingsretten efter ”den danske model”.
En fortsat insisteren på – og lødig argumentation for, at folketinget skal delegere forhandlingsretten med organisationerne til LM, vil føre os i mål, forhåbentlig inden OK24 går i gang. LM har allerede et dygtigt og kompetent sekretariat til opgaven og bestyrelsen et ihærdigt personaleudvalg, der arbejder på sagen.
Kirken og staten
Er der indenfor grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?
Jeg værdsætter som tidligere nævnt vores unikke stat/kirke forhold, som beskrevet i grundlovens paragraf 4.
Den såkaldte løfteparagraf, at ”folkekirkens forhold ordnes ved lov” er aldrig blevet fuldt opfyldt, men har dog i alle 172 år været brugt til løbende justeringer.
LM’s bestyrelse arbejder på en demokratisering af folkekirkens fællesmidler således, at kirkeministeren ikke alene kan forvalte midlerne.
Kirkepolitiske spørgsmål
Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?
Folkekirkens tilstedeværelse i hele landet er en forudsætning for at kunne leve op til navnet folkekirke.
Ændringer i demografien gør dog, at vi ikke bare kan lukke øjnene, men hele tiden må arbejde med sagen. Det arbejde skal LM sikre sker i samvirke med de lokale menighedsråd.
Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?
Menighedsrådsarbejdet har ændret sig voldsomt i løbet af årene og risikoen for, at alle kræfterne bliver brugt på administration som myndighed i samfundet er stor.
Efter min opfattelse bør menighedsrådene i samvirket med deres præst arbejde med alle sider af kirkens liv og vækst.
Det hedder som præamblen til Bekendtgørelse 1477, at folkekirkens formål er at forkynde Jesus Kristus som verdens frelser, og at alle opgaver, som varetages i sogn, provsti og stift skal tjene dette formål.
Altså skal menighedsrådene altid ”prøve” deres resurseforbrug på, om det tjener folkekirkens hovedformål. Alle aktører i folkekirken, valgte og ansatte skal føle, at de arbejder med dette formål.
Præsentationsvideo
Klik i nederste højre hjørne for at se videoen i fuld skærm.
Hvem er jeg?
Født 1963, Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1989, Sognepræst Vive-Hadsund 1989, Præst i Den danske kirke i Los Angeles 1999-2001, Provst for Hadsund provsti 2004, Medl. af LM bestyrelse siden 2010 og næstformand siden 2014, Udpeget medl. af DSUK’s bestyrelse siden 2010, Formand for bestyr. af Folkekirkens Familiestøtte siden 2016. Formand for LM’s Medlemsudvalg siden 2021. Gift 1987 og 3 børn.
Mærkesager
Medlemsdemokratiet og distriktsforeningsstrukturen står mit hjerte nær, fordi det er hovednerven i Landsforeningen og det, der giver Landsforeningen legitimitet til stor indflydelse på folkekirkens maskinrum og dens generelle ve og vel.
Indflydelsen ønsker jeg at bruge til at sikre menighedsrådene gode vilkår for deres virke ude i sognene og provstierne. Med en plads i bestyrelsen vil jeg gøre mit bedste for at arbejde i den sags tjeneste. Folkekirken er god, men sammen kan vi gøre den fantastisk!
Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Jeg værdsætter vores folkekirkeordning og samspillet med civilsamfund og folketing. For mig kan der ikke være tvivl om folkekirkens berettigelse i samfundet, men samtidig må jeg konstatere, at den selvfølgelighed vi i generationer har opfattet folkekirken med, ikke er så selvfølgelig mere.
Medlemstallet og dåbsprocenten er udfordret, og her må vi kigge indad og finde nye veje til at synliggøre folkekirkens vigtige rolle i vores samfund – både som kulturbærer og forkynder af det kristne evangelium, men også som en vigtig aktør i diakoni og social omsorg samt bevarelsen af kulturarv og kirkegårdskultur.
Alt dette kræver gode menighedsråd demokratisk valgt af et myndigt lægfolk og gode arbejdsbetingelser for menighedsrådene.