Jørgen Samsing Bendixen - gejstlig
Kirkepolitiske spørgsmål
Arbejdsgiver
Hvordan skal Landsforeningen fremme arbejdet med at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation?
Menighedsrådene er arbejdsgivere, og derfor er det en naturlig følge, at Landsforeningen af menighedsråd er arbejdsgiverorganisation og får forhandlingsretten. Det skal Landsforeningens bestyrelse i højere grad sige højt og kræve.
Kirken og staten
Er der indenfor grundlovens rammer behov for at ændre på folkekirkens forhold til staten? I givet fald på hvilke områder?
Landsforeningen bør fortsat støtte op om den nuværende ordning med det nære forhold mellem stat og kirke. Jeg er ikke tilhænger af, at foreningen arbejder for et snævert kirkeligt demokratisk organ, som skal lede fællesfondens økonomi (økonomien på landsplan).
Jeg anerkender, at kirkeministeren i dag har en indflydelse på fællefondens økonomi, som hører hjemme i enevælden.
Den bedste løsning ville være, at Folketingets Kirkeudvalg i højere grad blev inddraget i beslutninger om fællesfonden, og at det skete i et samarbejde med en gruppe af valgte menighedsrådsmedlemmer og gejstlige. Samvirke, demokrati og et nært forhold mellem stat og kirke er også i dette forhold helt væsentligt.
Kirkepolitiske spørgsmål
Tilstedeværelse
Hvad betyder det efter din opfattelse, at folkekirken skal være til stede i hele landet?
Landsforeningen skal se hele folkekirken i hele landet og søge at skabe gode vilkår for liv og vækst,
Danmark er et kristent land, og det skal ses og mærkes ved kirkebygninger i hele landet, ved folkeligt engagement, ved en ligelig adgang til gudstjenester, kirkelige handlinger, undervisning og mulighed for at møde en præst.
Folkekirken og dens aktiviteter i form af gudstjenester, undervisning, sjælesorg, folkelige arrangementer og koncerter er kulturbærende.
Liv og vækst
Hvilke opgaver bør Landsforeningen påtage sig i forhold til menighedsrådenes arbejde med menighedens liv og vækst?
Jeg har savnet Landsforeningen i liturgidebatten.
Gudstjenesten er omdrejningspunktet for kirke og folk, et sted, hvor vi skænkes tro og håb. Foreningen burde i højere grad være deltagende i debatten. Her er en kritik af landets biskopper, som ikke i udgangspunktet sikrede sig lægfolkets deltagelse og her er en kritik af egen bestyrelse, som ikke har løftet denne opgave.
Medlemsbladet burde give baggrundsviden og debatstof, bestyrelsen burde have været langt mere engageret. Vi har i dag en forening, som kan lave kurser i menighedsrådsvalg, i ledelse af medarbejdere, i kommunikation og i økonomi, men kirkens livsnerve og åndedræt, gudstjenesten, har foreningen ikke været i stand til at favne.
Præsentationsvideo
Klik i nederste højre hjørne for at se videoen i fuld skærm.
Hvem er jeg?
Præst i 22 år, i Hals og Hou i Nordjylland, i Glamsbjerg på Fyn, og nu i bymidten af Odense i Vor Frue kirke.
Jeg har altid været optaget af samvirket mellem præst og menighedsråd. Teolog fra Aarhus universitet. Forinden uddannelse og arbejde inden for lager og transport. Født i Esbjerg, gift og har tre voksne børn.
Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen og i strukturudvalget. Jeg havde plads i det udvalgsarbejde, som sikrede at foreningen er organiseret med rod i distriktsforeningerne. Bestyrelsesarbejde i distriktsforeninger.
Mærkesager
Menighedsrådsforeningen består af distriktsforeningerne og Landsforeningen og skal søge indflydelse på alle niveauer i folkekirken.
Samvirket mellem de gejstlige og de folkevalgte som en bærende del af en folkekirke, som er demokratisk funderet.
Et nært forhold mellem stat og kirke.
En gudstjeneste, der samler den hele folkekirke og gør den kendt for dens medlemmer og med en frihed til forskellighed.
Hvorfor vil jeg i bestyrelsen?
Jeg er grundlæggende glad for at arbejde i en forening, som tager samvirket alvorligt og arbejder for en kirke, hvor menighed og præst i fællesskab arbejder for liv og vækst i sognet.
Jeg har hjemme i den grundtvigske del af folkekirken og har i nogle år glædet mig over at komme i den gruppe, der kaldes for Den grundtvigske midtbane.
Der er i bestyrelsen brug for et eller flere medlemmer, som sætter fokus på:
- samvirket mellem læg og gejstlig
- det nære forhold mellem stat og kirke og mellem folk og kirke.