5. MARTS 2018

Fredagens debat

Fredag aften er der på årsmødet mulighed for at vælge mellem tre debatter. Læs en kort appetit-vækker nedenfor.

mb_20160610_360.jpg

Foto: Henrik Petit

Stedets kirke, kirkens sted

Vilkårene for at være kirke i by og på land – og alt derimellem – er forskellige, men udfordringen med at være kirke, der forholder sig til lokalsamfundet, er den samme. Hvordan kommer det til udtryk, når det lykkes den enkelte kirke at løfte kirkeligheden lokalt? Hvilke fællesnævnere er der for kirker som lykkes med at imødekomme udfordringen?

Debattens formål er at skabe en sammenhæng og se de fælles perspektiver på tværs af kirkernes forskellige vilkår.

Debatten tager udgangspunkt i oplæg ved Hasse Jørgensen, projektleder for Kirken på Landet, Esben Thusgaard, projektleder for Kirken i Byen, og Anton Pihl, bestyrelsesmedlem og menighedsrådsmedlem Vesterbro Sogn.

Arbejdsgiver – hvem – mig?

Ud fra skæve vinkler drøfter vi udfordringer og dilemmaer i forhold til arbejdsgiverfunktionen.

Når vi selv bliver ved med at undre os over, at vi er arbejdsgivere, hvordan skal vi så få andre til at tro på, at vi er det?

Derfor skal vi sammen tale om:

  • Hvad der er god ledelse, og hvordan vi så er gode arbejdsgivere
  • At vi har ret til at lede – vi må godt sige ”skal”
  • At medarbejderne har ret til at blive ledet – de må godt spørge ”hvorfor”?
  • Hvordan vi som arbejdsgivere er fælles om at løse opgaven

Med god ledelse kan vi skabe arbejdsglæde, skabe endnu bedre resultater og ikke mindst lykkes med at være kirke.

Rækker det økonomiske ansvar udover sognegrænsen?

Tre ud af ti menighedsrådsformænd mener ikke, at menighedsrådet har medansvar for den lokale kirkeskatteprocent. Men er det alene provstiudvalget, der har ansvar for det tal, der står ud for kirkeskatteprocenten på folkekirkemedlemmernes selvangivelse?

I et historisk perspektiv fik menighedsrådene deres nuværende økonomiske ansvar, da sognefuldmagten og rammestyringen blev indført og rådighedsbeløbet afskaffet i 2003. Spørgsmålet er, om holdning til, at menighedsrådene ikke har et medansvar for økonomien, hænger sammen med, at den tidligere detailstyring af økonomien talte mere til ’forbrugeren’ (som er interesseret i at tiltrække mider til sognet) i menighedsrådet end til ’politikeren’ (som er interesseret i indflydelse på kirkeskatten)?

Landsforeningen arbejder for en revision af lov om folkekirkens økonomi. Derfor er det både væsentligt og aktuelt at spørge: Hvordan vi ville tilrettelægge styringen af den lokale økonomi, hvis vi skulle bygge systemet fra bunden i dag?

Debatten foregår i et panel med medlemmer af menighedsråd og provstiudvalgmed, og journalist Rasmus Birkerod styrer debatten. 

Flere artikler om samme emne

#Årsmøde 2018