Grøn omstilling - sådan kommer du i gang

Over 100 årsmødedeltagere valgte at bruge en del af eftermiddagen på at blive klogere på den grønne omstilling, og de gik ikke tomhændet derfra.

Workshoppen om Folkekirkens Grønne Omstilling starter uden omsvøb. Projektleder Jesper Rønn Kristiansen starter med at slå fast, at det er helt nødvendigt at kirken tager del i den grønne omstilling. Som Danmarks tredjestørste jordbesidder har kirken et kæmpe ansvar. Og så kommer han med en lille peptalk som optakt til resten af workshoppen, inden han giver ordet videre.

- Grøn omstilling er ikke raketvidenskab – men man skal ikke satse alt på et øjeblik. Man skal holde fanen højt, selvom vejen nogle gange kan være kringlet.

Hvor kan vi starte?
Der er to steder, hvor det er helt oplagt at starte, og det er CO2-reduktion og biodiversitets-forøgelse.
Derfor fortsatte workshoppen med gode praktiske råd fra folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen og kirkegårdskonsulent Fanny Møller.

Miljøvenlig opvarmning og klimatisering af kirker
Det er svært at sige noget generelt om kirkens bygninger. For de går lige fra de ældste bygninger vi har, til de mest moderne. Som andre huse skal kirkens bygninger energimærkes. Dette gælder dog ikke for selve kirkebygningen. Derfor opfordrer Pouls Klenz Larsen til, at første skridt er, at man på provstiniveau får lavet en oversigt over, hvilke varmekilder man har og så lave en investeringsplan herudfra og sørge for at få taget tingene i den rigtige rækkefølge.

- Se på hvilke kirker, der har de største behov og start her. Man skal gøre det mere overordnet set – hvilke kirker har de største behov, det er der man skal starte, forklarer Poul Klenz Larsen. 

- Som Menighedsråd kan I fx spørge en konsulent til råds. En anden mulighed er at få udarbejdet miljørapport, man kan tage udgangspunkt i. Generelt er et eksternt uvildigt overblik et godt sted at starte, siger Poul Klenz Larsen. 

Kirkegårdens grønne omstilling
- Biodiversitet er Guds skaberværk. Hvis vi ikke skal passe på det, hvem skal så? Sådan starter kirkegårdskonsulent Fanny Møller sit oplæg om biodiversitetsforøgelse ud.

Og heldigvis er der mange ting man kan gå i gang med. Vilde græsser, flere træer, mindre grus og affaldssortering.

Affaldssortering på kirkegården er ikke plastik i én spand og papir i en anden. På kirkegården handler affaldssortering fx om fældede træer. Hvad skal vi gøre med dem? Fjerne dem eller lade dem ligge?
Fanny foreslår, at kirkerne kan skabe insekthoteller og sætte de grønne tiltag sammen med tiltag i lokalsamfundet.
- Man kan fx arbejde med insekthoteller med konfirmander eller den lokale skole. Det giver også en tilknytning til folkekirken – og den kontakt til lokalsamfundet vil vi så gerne have.

Man skal også have modet til at se på traditioner, og om det er tid til at ændre noget. Grandækning er et godt eksempel.
- Grandækning er en gammel tradition, men også noget, der giver meget arbejde for graveren om vinteren. Måske er der ingen grund til at, der bliver brugt gran på hver eneste grav. Det kan give mening på gangen op til kirken. Men ikke over det hele, foreslår Fanny Møller.

Og så er der de lange græsser.
- Græsset bliver på mange kirkegårde holdt i en kvalitet, der er en golfbane værdig. Og det er godt, hvis vi altså må spille golf på kirkegården,” siger Fanny Møller med et smil og introducerer så ”skubbetesten”: Hvor meget græs ville du slå, hvis du skulle gå med en håndskubber? De færreste ville slå det hele, men i stedet lave stier og kun slå visse områder. Tænk på den måde og lad græsset vokse. 

Når man skal tale om biodiversitet er kommunikationen vigtigt især for at skabe forståelse hos folk. For hvorfor er I holdt op med at slå græsset? Det kan være en rigtig fin løsning at sætte et skilt op, der forklarer, at her vil vi gerne have langt og vildt græs, fordi det er godt for biodiversiteten. Så er folk med på, at ”der er en mening med galskaben,” og det altså ikke handler om, at kirkens personale er blevet for dovne til at slå græsset.

Igen melder spørgsmål om, hvordan man skal komme i gang, når der er så meget at tage fat på. Fanny Møller slutter af med en opfordring til bare at gå i gang.
- Du behøver ikke have en stor forkromet plan for det hele. Det behøver ikke være så svært.”

Inspiration sætter gang i samtalen
Til slut på workshoppen var der tid til, at deltagerne kunne snakke om mulighederne for klimatiltag i deres egne kirker. Med udgangspunkt i et strategipapir med klimaforslag fra Favrskov Provsti kom der i den grad gang i snakken rundt om bordene. Og sikke det summer, når over 100 engagerede menighedsrådsmedlemmer snakker om grønne muligheder, øget biodiversitet og reduceret CO2-forbrug.