21. OKTOBER 2016

1699, 113, 52 OG 9

Det fyger rundt med tal omkring menighedsvalget i medierne i disse dage. Men hvad står tallene egentlig for? Og hvad kan man konkludere ud fra dem? Få styr på tallene her

mb_20160610_184.jpg

Søren Abildgaard mener ikke, at man kan konkludere noget om danskernes generelle interesse for menighedsrådsvalget ud fra tal om ufuldstændige menighedsråd. Arkivfoto: Henrik Petit

Af: Eva Strøm

1699 er antallet af menighedsråd, der i disse uger får nye medlemmer. Det er 49 færre end ved valget i 2012, fordi nogle råd har valgt at slå sig sammen i forbindelse med valget. 

52 er antallet af menighedsråd, der afholder afstemningsvalg, dvs. at sognebørnene skal til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal sidde i det nye menighedsråd. 1645 menighedsråd har derimod afholdt aftalevalg – og det betyder, at kun en liste blev indleveret og dermed er valgt. Det betyder dog ikke, at valgene ikke er demokratiske. Langt de fleste steder blev listen opstillet på et offentligt opstillingsmøde. Og dermed har de lokale sognebørn haft mulighed for at stille op og få indflydelse på det nye råd. 

Man kan konkludere, at 97 pct. af menighedsrådsvalgene er afgjort ved et aftalevalg – og rigtig mange valgte at følge Landsforeningens og Kirkeministeriets anbefaling om at lægge orienterings- og opstillingsmødet d. 13. september. - Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

113 er antallet af menighedsråd, der ikke ser ud til at blive fuldtallige. 

9 er antallet af menighedsråd, der slet ikke har fået nogle kandidater. 

Hvad siger tallene?
Kan man konkludere noget ud fra tallene? Selvfølgelig, men spørgsmålet er hvad, mener Landsforeningens formand, Søren Abildgaard: 

- Man kan konkludere, at 97 pct. af menighedsrådsvalgene er afgjort ved et aftalevalg – og rigtig mange valgte at følge Landsforeningens og Kirkeministeriets anbefaling om at lægge orienterings- og opstillingsmødet d. 13. september. Det kalder på en ny valgform, der tager højde for, at aftalevalget er den gængse valgform – og det arbejder vi på sammen med Kirkeministeriet. 

- Man kan også konkludere, at man langt de fleste steder har fået kandidater nok. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke er lykkedes alle steder. Men man kan ikke konkludere noget om danskernes generelle interesse for menighedsrådsvalget ud fra tallene for ufuldstændige menighedsråd. Der kan være mange forskellige grunde til, at man lokalt ikke har kunnet finde kandidater nok. Men vi skal selvfølgelig både lokalt og i Landsforeningen tage tallene til efterretning og reflektere over, hvorfor man ikke alle steder kan få den nødvendige lokale opbakning, siger Søren Abildgaard. 


Tallene er fra en DR-undersøgelse blandt stifterne, men er stadig forbundet med en vis usikkerhed, da de sidste valg først afgøres d. 8. november. Vi havde i første omgang skrevet, at fem sogne stod uden kandidater, men DR's tal var 9. Vi beklager fejlen.  Sidenhen er tallet for antallet af afstemninger justeret efter Kirkeministeriets justerede opgørelse.