Danskerne: Vi er for dårlige til at tilgive

Butikkerne er fyldt op til randen med påskepynt, chokoladeæg og påskebryg. Intet skal mangle, når familien samler sig om påskefrokostbordet. Men det lader dog til, at vi mangler at integrere et par af påskens vigtigste nøglebudskaber: Tilgivelse og forsoning.

Ifølge danskerne er der i hvert fald ikke nok af det i samfundet. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Folkekirken

Sociale medier har en del af skylden
50 procent af danskerne svarer, at vi ikke er gode nok til at tilgive og forsone os i det danske samfund, mens kun 20 procent mener, at det har vi helt styr på. De sociale medier kan være en del af forklaringen på, at tilgivelse og forsoning fylder så lidt blandt danskerne, mener Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet: 

- Når vi bliver indigneret, så styrter vi til tasterne og giver vores mening til kende om alt muligt på de sociale medier. Det kan være om alt: Flygtninge-situationen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Vi er meget markante i vores udmeldinger, og det skriger på ligeså markante modsvar. Derfor er tonen blevet meget mere hård, og dermed er forsoningsmulighederne mindre, forklarer Vincent F. Hendricks.

Det glæder ham dog, at 78 procent af danskerne i undersøgelsen svarer, at tilgivelse og forsoning er vigtig for det danske samfund, i den tid vi lever i.

- I disse polariseringstider er der brug for forsoning. Når folk har en platform, hvor de kan give deres mening til kende om race, religion og politik, så er det vigtigt, at folk vil mødes igen, siger Vincent F. Hendricks

Tilgivelse og forsoning vigtigt for nære relationer
Men tilgivelse har ifølge danskerne ikke kun betydning i det store samfundsmæssige perspektiv. 68 procent mener i høj eller meget høj grad, at tilgivelse er vigtig for at bevare nære relationer.

- De nære relationer er vores fundament – vores identitet. Og det kan give identitetskrise og føre til ensomhed, hvis vi ikke kan tilgive vore nærmeste. Så det er godt, at så mange har det på den måde, forklarer Jørn Nedergaard, der er advokat og har specialiseret sig i konfliktmægling.

30 procent af danskerne i undersøgelsen svarer, at de inden for det seneste år har oplevet en situation, hvor de ikke tilgav andre for noget, de gjorde. 20 procent har i høj grad eller meget høj grad oplevet, at konsekvensen af ikke at tilgive er, at de ikke længere taler med venner eller familiemedlemmer.
Jørn Nedergaard har oplevet via sit arbejde med konfliktmægling de seneste ti år, at stædighed og berøringsangst hindrer tilgivelse og forsoning

- Man tror, man straffer den anden ved ikke at tilgive. Men en af de helt store problemstillinger er, at man ofte har fokus på, at den, der skal tilgives, ikke har fortjent tilgivelsen. Men i sidste ende kan det gå ud over en selv. Det kan være ekstremt smertefuldt, når man ikke tilgiver, fordi det er en tung byrde at gå med had og negative følelser til et andet menneske, fastslår Jørn Nedergaard.

Pressemeddelelse fra folkekirken.dk