31. MAJ 2016
Af: Alex Kjær og Jesper Moll
Ben Hur spillet af Charlton Heston ligger på vejen i Golgata, da Jesus kommer forbi. Han kigger op og får øjenkontakt, mens kameraet zoomer ind. Mens mødets betydning går op for Ben-Hur, ser man en langsom transformation i ansigtet på skuespilleren.
Erik Vind, formand for juryen bag den kirkelige filmpris Gabriel, husker stadig scenen fra storfilmen Ben-Hur, som var det i går, han så den.
- Film er et fantastisk medie. Det har evnen til at vise tingene, så man virkelig forstår dem.
Årets nominerede
Gabrielprisen er blevet uddelt siden 2003, og gennem årene har film som "Man bliver spist", "Jagten" og "Karlas kabale" vundet. Fælles for vinderne er, at de har et tema, som på en eller anden måde formidler folkekirkelige værdier. Juryen har kigget på 20-25 film og derefter valgt fem ud til nominering.
- De sidste års vindere er et udtryk for at vi spænder bredt. Vi lægger os ikke på forhånd fast på bestemte genrer eller typer af film. Det er den film, som falder mest i juryens smag, som vinder, slår Erik Vind fast.
I år er de nominerede:
Vinderen bliver offentliggjort på Landsforeningens årsmøde 10. juni.