12. JANUAR 2016

Gode råd om samarbejde

Mange menighedsråd vælger at samarbejde om en eller flere opgaver, som kan løses på tværs af sogne. En ny vejledning hjælper menighedsrådene på vej.

COLOURBOX1695806.jpg

Foto: Colourbox

Af: Alex Kjær

Samarbejdet mellem sogne kan fx være inden for områder som: Kirkegårde, arrangementer og aktiviteter, fælles medarbejder(e), fælles kirkekontor og vikardækning. Se mere på www.merekirke.dk. 

Inden man går i gang med samarbejdet, er det en god ide at søge rådgivning. Det kan man nu gøre på Den Digitale Arbejdsplads, hvor en vejledning i samarbejde mellem menighedsråd er udgivet.

Landsforeningens formand for Udvalget om personale, Lone Wellner Jensen, siger om den nye vejledning:

- Menighedsrådene har efterspurgt et sted at gå hen, hvor de kan få hjælp i forbindelse med samarbejde mellem sogne. Det er nu muligt med den nye vejledning.

Formelt er eneste krav til et samarbejde, at menighedsrådene på forhånd tager stilling til forskellige aspekter af samarbejdet og skriver aftalerne ind i en vedtægt. I praksis viser det sig dog, at det kræver et solidt forarbejde at komme godt fra start.

Baggrunden for vejledningen er den store erfaring, Landsforeningens sekretariat har med at rådgive medlemmerne.

- Landsforeningen er altid interesseret i at få idéer til forandringer og forbedringer. Derfor opfordrer vi brugerne til at komme med idéer til nye emner. Det kan også være emner, der skal behandles anderledes. På den måde kan menighedsrådsmedlemmerne bidrage til at gøre vejledningerne endnu mere målrettede og brugervenlige, siger Lone Wellner Jensen.

Du finder vejledningen på Den Digitale Arbejdsplads under håndbøger. Klik her– kræver login.

Flere artikler om samme emne

#Samarbejde #Vejledning