Præsteboliger er værdifulde i sognet

Spredt omkring i sognene står præstegårdene og emmer af historie og idyl. Stråtækte og måske med en prominent placering i byen har de i generationer haft en særlig plads i det lokale sogneliv. Men i en tid med efterspørgsel efter præster i yderområderne og fraflytning fra land til by, er præstegårdenes fremtid til debat. Knap 100 repræsentanter fra distriktsforeningerne og bestyrelsen diskuterede i weekenden emnet på det årlige midtvejsmøde. Et flertal af mødedeltagerne mente, at præstegårdene er værdifulde at have i sognet.

Nødvendig afklaring
Lone Wellner Jensen fra Landsforeningens bestyrelse lagde op til dagens debat. Hun er formand for foreningens personaleudvalg og bliver i udvalgsarbejder ofte spurgt om, hvad Landsforeningen mener om præstegårdenes fremtid.   

- Jeg fornemmer på diskussioner på årsmødet og ved andre lejligheder, at der er en ikke ubetydelig uenighed mellem vores medlemmer om boligerne. De kan bunde i meget forskellige udgangspunkter og oplevelser. Det vil ikke være mærkeligt, hvis man tænker forskelligt om præsteboliger i København og Kerteminde. Vores opgave i bestyrelsen er at skabe en politik, der kan rumme de forskelligheder og interesser. Alle skal kunne føle sig dækket af de aftaler, vi laver, sagde hun i sit oplæg inden diskussionerne fortsatte i mindre grupper. 

På mødet blev de knap 100 deltagere fordelt i ni grupper, der alle tog stilling til præstegårdens værdi for sognet. Otte af de ni grupper tilkendegav, at præsteboliger er værdifulde, og flertallet mente også, at menighedsrådene skal beholde ansvaret for boligernes vedligeholdelse.

- Vi har fået konkrete input at arbejde videre med, og vi vil kigge nærmere på referaterne fra gruppedrøftelserne, men umiddelbart er det tydeligt, at det giver værdi til de allerfleste sogne at have en tjenestebolig og en præst, der bor hos sin menighed, sagde Lone Wellner Jensen efter mødet.