Valgform bør ændres

En foreløbig opgørelse fra Kirkeministeriet viser, at der 8. november er valg i 54 sogne mellem to eller flere lister til den kommende funktionsperiode for menighedsrådet. I 2012 var der valg i 85 sogne, i 2008 var tallet 149, så der tegner sig en tendens med gradvist færre valg.

Landsforeningens formand, Søren Abildgaard, peger på, at der er tale om foreløbige udmeldinger. Det er stadig usikkert, om tallet bliver markant lavere end ved sidste valg.

- Men grundlæggende mener jeg, at erfaringerne fra dette valg skal bruges i arbejdet med den fremtidige valgform, og at den nuværende valgform har overlevet sig selv, hvilket endnu engang er blevet bekræftet.

Søren Abildgaard peger på, at de fleste steder, hvor der er aftalevalg, er der tale om helt legitime og reelle valg mellem flere personer, når aftalevalget er gennemført efter vejledningen fra Kirkeministeriet. Det er altså ikke i sig selv et problem, at der afholdes færre afstemningsvalg.

- Vi ved endnu ikke, hvor mange steder der er problemer med at få fuldtallige menighedsråd. Det kan være den bedste indikation på interessen for menighedsrådsvalget, eller måske snarere på, om menighedsrådene har gjort et reelt arbejde for at rekruttere nye kandidater, siger formanden.

Årsagerne til afstemningsvalg fordeler sig mellem steder med fast tradition for afstemningsvalg og såkaldte ”protestvalg”. ”Protestvalg” sker i sogne, hvor en liste typisk går til valg på en enkeltsag som fx nedrivning af et ældre sognehus eller lignende. 

- Hos steder med lang tradition for afstemningsvalg, som fx Nykøbing F. og Aabenraa, fungerer den nuværende afstemningsform udmærket. Hvor der er tale om ”protestvalg”, skal man huske på, at menighedsrådet også skal forholde sig til meget andet i funktionsperioden end den sag, der udløser afstemningsvalget, siger Søren Abildgaard.