Rapport: Plads til bedre samarbejde mellem stifterne

En fastlåst organisationsstruktur gør det i dag vanskeligt for stifterne at udvikle deres service over for menighedsråd. I dag fungerer stifterne ifølge rapporten, der er bestilt af Kirkeministeriet, reelt som skarpt opdelte administrative enheder, og det betyder, at der er meget lidt rum til at diskutere, hvordan folkekirken bedst får løst sine opgaver på stiftsniveau.

Alt for ofte ryger diskussionerne ind i argumenter om stifternes uafhængighed, og det er ifølge rapporten uheldigt. I praksis betyder barriererne, at stifterne hver især udvikler forskellige måder at løse deres opgaver på, og at der er for lidt af det som i rapporten kaldes “fælles standarder”:

- Der er ingen strukturelt forankret tilgang og model for udbredelse af best practice løsninger og standarder. Der er en lang række administrative opgaver, som objektivt set bør løses ens på tværs af stiftsadministrationerne, og hvor der bør være modeller for at følge op på opgaveløsningen, hedder det bl.a. i rapporten fra konsulenthusene Rambøll og Carve, der står bag rapporten.

Rapporten giver stof til eftertanke hos Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Han siger:

- Det er en rapport med både roser og torne til stifterne, men helt generelt er det set fra menighedsrådenes synspunkt interessant at få belyst stifterne som helhed. Tilsyneladende er der stor forskel på, hvordan man bliver hjulpet fra stift til stift, og det må jo være sådan, at man kan forvente nogenlunde den samme service, uanset hvor man bor, siger han uden at ville kommentere rapportens mange anbefalinger. Han fortsætter:

- Rapporten har været længe undervejs, og det kræver mere end en eftermiddag at tygge de mange anbefalinger igennem. Dog virker det til, at konsulenterne ikke har blik for vores rolle i Landsforeningen som interesseorganisation og arbejdsgiverorganisation. Vi er ikke en del af det offentlige embedsmandssystem, og vi varetager kun én interesse: medlemmernes. Derfor kan jeg heller ikke nikke genkendende til det billede, der antydes, hvor det er lige meget hvor menighedsrådene får rådgivning.

Centerdannelsen, hvor stifterne har oprettet centre til fx udbetaling af løn, er også blevet undersøgt. Her er menighedsrådene generelt kritiske over for stiftsadministrationerne, og rapporten konkluderer at godt nok har centrene betydet et løft nogle steder, men at servicen for menighedsrådene burde kunne forbedres, men at uklare ledelsesforhold og fravær af en fælles prioritering gør det vanskeligt.