19. SEPTEMBER 2018
Foto: Colourbox
Af: Eva Strøm
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvordan I som kirke skal håndtere persondata.
D. 25. maj 2018 trådte “Personadataforordningen” i kraft. Det gav nogle konkrete opgaver her og nu med at sikre persondata for både ansatte og folkekirkemedlemmer. Men det betød også, at der opstod en række nye spørgsmål, som Persondataforordningen ikke gav entydige svar på. Blandt andet er mange menighedsråd blevet i tvivl om, hvordan man lokalt kan håndtere persondata på en måde, som er i tråd med lovgivningen. Eller med andre ord: Hvornår gør vi det godt nok?
En fortegnelse beskriver, hvordan I som dataansvarlige behandler personoplysninger i de systemer, som I selv har anskaffet.
For at gøre opgaven mere overskuelig i menighedsrådene, arbejder Landsforeningen sammen med Kirkeministeriet og Kammeradvokaten på en række adfærdskodeks inden for løn- og personaleadministration, kirkegårde og medlemsbetjening. Et adfærdskodeks giver konkrete anvisninger til menighedsrådene om, hvordan man behandler persondata på en måde, så man er sikker på at overholde lovgivningen.
Det er en vanskelig opgave, men rådgivningschef i Landsforeningen, Elisabeth Jensen, som er en af Landsforeningens repræsentanter i arbejdet, vurderer, at man er klar til at sende alle forslag til adfærdskodeks til godkendelse i Datatilsynet inden jul. Datatilsynet skal herefter godkende kodeks, og det forventer Elisabeth Jensen vil tage 3-6 måneder:
- Vi arbejder ihærdigt på at få nogle brugbare og konkrete adfærdskodeks færdige, men der er desværre leveringstid. Indtil videre må menighedsrådene støtte sig til Datatilsynets vejledninger og rådgivning fra Landsforenignen, hvis der er behov for det, siger hun.