Arbejdsgiverrollen på dagsordenen

Man bliver ikke arbejdsgiverorganisation ved at skrive det på et klistermærke og sætte det op på hoveddøren. Det kræver en bevidsthed i hele foreningen og også hos distriktsforeningernes bestyrelser.

Det var budskabet, da næstformand og formand for personaleudvalget Inge Kjær Andersen fortalte om Landsforeningens arbejde som arbejdsgiverorganisation. 

- Vi bliver ikke arbejdsgiverorganisation, fordi jeg synes det er en god ide, eller fordi bestyrelsen synes det er en god ide. Det skal være fordi, I synes, det er en god ide. Vi skal gå i samme retning, og det er derfor jeg står her i aften. Fordi det er vigtigt, at distriktsforeningerne har en rolle i processen og spiller ind i. Vi skal have en bevidsthed som medlemmer om, at det er os alle sammen, der er arbejdsgivere. Det er ikke bare et klistermærke, vi sætter op på døren ind til sekretariatet i Sabro, sagde hun til den lille skare af tilhørere, der var mødt op i Vestervang Kirken i Viborg til den årlige generalforsamling i distriktsforeningen.

- Som I nok har bemærket, så taler jeg ikke om, når vi bliver arbejdsgiverorganisation, men om at vi er det allerede. En arbejdsgiverorganisation er en forsamling af arbejdsgivere, og det er jo netop det vi er, konstaterede Inge Kjær Andersen. 

- Vi er så desværre en arbejdsgiverorganisation uden forhandlingsretten, fortsatte hun og fortalte om de arbejdsgiverrelaterede initiativer, som foreningen allerede arbejder med. De handler bl.a. om juridisk rådgivning af medlemmerne, lokale forhandlinger med de faglige organisationer, når der er konflikter på arbejdspladserne, og uddannelsetilbud om ledelse og personalepolitik.  

De gode argumenter

Den danske model gælder ikke i folkekirken, og det huer ikke formanden for Landsforeningens personaleudvalg. 

- Jeg ved, at de politiske partier i Folketinget alle hylder den danske model, og det er jo meget godt. Men den gælder bare ikke folkekirken, sagde næstformanden da hun skulle uddybe baggrunden for Landsforeningens ambition om at overtage forhandlingsretten ved overenskomstforhandlingerne. 

I dag forhandler man først hovedaftalerne på plads på statens område, og derefter forhandler Kirkeministeriet aftalerne på plads for folkekirkens område med de faglige organisationer. Den model ser Inge Kjær Andersen gerne lavet om, så det i stedet er Landsforeningen, der forhandler direkte med organisationerne. 

På den måde vil arbejdsgivernes krav indgå direkte i forhandlingerne, og ikke som i dag filtreres igennem Kirkeministeriets embedsværk, hvor der i dag er eksempler på, at krav Landsforeningen stiller op på medlemmernes vegne, ikke går videre i forhandlingerne med de faglige organisationer. 

- Vi mener, at det giver bedre ejerskab til aftalerne, hvis det er repræsentanterne for arbejdsgivere og -tagere, der forhandler aftalerne direkte, nævnte hun som et af argumenterne for at overtage forhandlingsretten.