Betænkning om præstemangel sendt i høring

“Genopslag” står der jævnligt på jobannoncerne bagerst i Præsteforeningens blad. Der er allerede mangel på ansøgere til præstejobs i Danmark, og den udvikling kan fortsætte i fremtiden, hvis vi ikke gør noget nu, lyder det i den nye betænkning fra “Udvalget om præstemangel”, der netop er sendt i høring. Landsforeningens formand Søren Abildgaard og næstformand Inge Kjær Andersen har begge deltaget i udvalgsarbejdet, hvor der også har deltaget repræsentanter for Kirkeministeriet, biskopperne, præsterne og provsterne.

Præstemanglen kan fortsætte

Antallet af nyuddannede præster går næsten lige op med antallet af præster, der går på pension, viser en undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter fra 2017. Men der er alligevel udsigt til, at folkekirken kan komme til at mangle præster, især i sogne uden for de store byer. Det skyldes blandt andet, at præster ligesom andre faggrupper i højere grad skifter job - og også i højere grad vælger job uden for folkekirken. Hertil kommer, at antallet af præstestillinger er steget med 220 nye stillinger i løbet af de sidste 30 år. Det er især kirkerne visse steder på landet, der allerede nu har svært ved at rekruttere nye præster, og den udvikling skal vi alle arbejde for at vende, mener Søren Abildgaard:

- I udvalget har vi diskuteret mange emner, der har betydning for både rekruttering og fastholdelse af præster. Der er sat mange gode initiativer i gang allerede, fx introforløb for nye præster, og de initiativer skal vi selvfølgelig bakke op om i menighedsrådene. Som menighedsråd skal vi også altid overveje, om de stillinger, vi slår op, er attraktive og bæredygtige. Er det fx muligt at slå kvotestillinger sammen til fuldtidsstillinger, er det en fordel eller en ulempe at have en præstebolig med bopælspligt, og er der mulighed for at have et arbejdsfællesskab med andre præster? Det er også meget vigtigt, at vi påtager os ansvaret for en god ledelseskultur, og at vi løbende afstemmer forventningerne mellem præst og menighedsråd, så vi kan fastholde de præster, som vi allerede har i folkekirken.

Åbning for akademikere

Det mest iøjnefaldende i betænkningen er udvalgets anbefaling af at åbne præsteembedet for akademikere, der har en anden akademisk uddannelse end teologi med sig. Det gjorde man med held i perioden 1962 til 1985, da der også var præstemangel. Udvalget lægger op til en ordning, hvor akademikere i en 10-årig periode skal kunne søge præsteembeder når de har gennemgået en teologisk efteruddannelse på 2-3 år. Den ordning bakker Søren Abildgaard op:

- Det er en god løsning at åbne kandidatfeltet op, så vi får flere kandidater til præstestillingerne. Det væsentlige er, at vi sikrer, at den nye type af præster bliver klædt teologisk på, og så er det op til menighedsrådet at vurdere, hvilken kandidat der passer bedst til deres sogn. For mange menighedsråd er der dog ikke noget revolutionerende i at møde kandidater med en anden baggrund end teologi i bunken af ansøgninger, for vi har jo allerede ordningen med paragraf 2-præster i dag.

Uddannelsen skal stykkes sammen af fag, der udbydes på universiteternes teologiske uddannelser og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og når den enkelte kandidat har gennemført den skræddersyede teologiske uddannelse, kan hun eller han søge stillinger som præst.