En weekend med udsyn

Traditionen tro danner Nyborg Strand rammen om Landsforeningens årsmøde, der giver menighedsrådsmedlemmer fra hele landet lejlighed til mødes om inspiration, politiske debatter og socialt samvær. Fælles for de temaer, der præger programmet fra fredag eftermiddag til søndag, er blikket hen over sognegrænserne. Perspektiverne er brede på årets møde, der også byder på en tale fra foreningens formand, Søren Abildgaard, der tager temperaturen på folkekirkens aktuelle situation, og en tale fra kirkeminister Mette Bock.

Formand Søren Abildgaard er en af de deltagere, der glæder sig: 

- Sammen med hundredvis af mine menighedsrådskolleger ser jeg frem til at løfte blikket fra det lokale arbejde i et par dage og se ud over sognegrænserne. Vi kommer med vores erfaringer fra et lokalt kirkeliv i sogne og menigheder, fra land og by, fra øst og vest. Vi kender den folkekirkelige virkelighed i al sin forskellighed, og nu mødes vi en weekend for at tage bestik af de større tendenser og udfordringer for folkekirken, siger Landsforeningens formand.

Nye politiske temaer

På årsmødet skal de mange menighedsrådsmedlemmer bruge en del af lørdagen på at diskutere unges forhold til folkekirken. Nogle vil hævde, at de unges tilknytning til folkekirken er, som den er. De kommer, når de bliver ældre - hvis det går, som det plejer. Men spørgsmålet er, om det gør det? Det er Landsforeningens bestyrelse ikke overbevist om og har derfor sat temaet til debat på delegeretmødet, årsmødet mere formelle afdeling. 

I oplægget sættes der fokus på, at vilkårene for at være folkekirke er under forandring: Det gælder eksempelvis forholdet mellem folkeskole og folkekirke, som blandt andet er forandret med en ændret folkeskolelov. Danskernes tro og værdier, som er blevet mere individualistiske. Det generelle vidensniveau om kristendom og folkekirke, som er stadigt mindre, og folkekirkens tilstedeværelse i det offentlige rum, der udfordres af princippet om religionslighed. 

Med oplægget ønsker bestyrelsen en diskussion om, hvordan folkekirken skal håndtere de ændrede vilkår, og en pejling af hvilken rolle Landsforeningen skal tage.

På delegeretmødet bliver yderligere to oplæg sat til debat. Oplægget “Interessevaretagelse i en mere demokratisk folkekirke” stiller skarpt på spørgsmålet om, hvilke interesser Landsforeningen skal repræsentere. Er det alene menighedsrådenes eller de valgtes interesser på alle folkekirkens demokratiske niveauer? Det tredje oplæg “Demokratisering af folkekirkens økonomi” argumenterer for, at der er behov for en revision af loven af folkekirkens økonomi. Loven afspejler ikke virkeligheden, men bærer præg af de historiske knopskydninger, der også demokratisk er sket i folkekirken, siden loven første gang blev formuleret i 1984.

Find alle tre oplæg og beretningen om det seneste års politiske arbejde i Årsmødehæftet her.