4. APRIL 2018

Mød kirkeministeren på Landsforeningens årsmøde

Programmet for årsmødet er fyldt med inspirerende indlæg, debatter om folkekirkens fremtid og kulturelle indslag

mb_20170519_0185.jpg

Kirkeminister Mette Bock taler på Landsforeningens årsmøde i juni: Foto: Henrik Petit

Af: Jesper Moll

Anden weekend i juni sætter 600 menighedsrådsmedlemmer og gæster hinanden stævne til Landsforeningens årsmøde. Igen i år rummer programmet mulighed for at deltage i debatter om folkekirkens fremtid og i mindre workshops, der giver inspiration med hjem i bagagen.

Kirkeminister Mette Bock taler til forsamlingen fredag eftermiddag, lige efter at foreningens formand Søren Abildgaard har givet sine kommentarer til den aktuelle situation i folkekirken.

Som noget nyt byder fredagen på drøftelser af tre politiske emner uden for den formelle ramme, som delegeretmødet udgør. De tre emner, der debatteres i forskellige sale på Nyborg Strand, handler om den lokale kontekst betydning for kirken, menighedsrådet som arbejdsgiver og menighedsrådenes økonomiske ansvar ud over sognegrænserne.

I pauserne er der rig mulighed for at hilse på gamle bekendte og se udstillingerne fra de mange leverandører til folkekirken. Fredagen byder også på overrækkelse af Gabrielprisen til årets vinderfilm.

Bestyrelsens oplæg 

Lørdag fortsætter den mere formelle del af årsmødet med en hel dag helliget delegeretmødet. Her er det især diskussionerne af tre oplæg fra Landsforeningens bestyrelse, der fylder programmet. De tre oplæg handler om:

  • Demokratisering af folkekirkens økonomi

  • Landsforeningens lokale og regionale tilstedeværelse

  • Unges tilknytning til folkekirken

Oplæggene er tilgængelig her på hjemmesiden fra 7. maj.

Flere artikler om samme emne

#Årsmøde 2018