Ny lov om menighedsrådsvalg vedtaget

Folketinget vedtog tirsdag en ny lov om valg til menighedsrådene, der gælder fra næste valg i 2020. Med loven bliver udgangspunktet for de lokale valg den dominerende praksis, hvor engagerede menigheder sammensætter et menighedsråd for den kommende periode. Samtidig indfører loven et nyt obligatorisk møde, valgforsamlingen, som skal holdes tredje tirsdag i september og samle kandidaterne til debat og en efterfølgende hemmelig, skriftlig afstemning.

Den nye valgforsamling

Inden den nye valgforsamling i september skal det siddende menighedsråd fremover indkalde til et orienteringsmøde om foråret. Efter orienteringsmødet er der god tid for gamle og nye kandidater til at overveje at stille op til menighedsrådet om efteråret. 

På valgforsamlingen tredje tirsdag i september bliver det nye menighedsråd fundet efter debat og skriftlig, hemmelig afstemning blandt de fremmødte. Skulle der mod forventning være medlemmer af menigheden, som ikke er tilfredse med udfaldet af valgforsamlingen, har de fire uger til at samle tilslutning til en alternativ kandidatliste, og der bliver afholdt et afstemningsvalg, som man kender fra tidligere. 

Klik og bliv klogere på den nye valglov.

Lov giver bedre sammenhæng

Landsforeningen af Menighedsråd har længe arbejdet for at ændre valgloven for at få bedre sammenhæng mellem loven og den lokale virkelighed.

- Det har været en lang proces at komme hertil. Derfor glæder det mig også, at der er bred opbakning i Folketinget til ændringerne af menighedsrådsvalgene fra 2020. Menighedsrådene er grundlaget for demokratiet i folkekirken, og derfor er det så vigtigt, at valgene foregår på en måde, der er med til at styrke dette demokrati. I Landsforeningen kan vi nu gå i gang med at forberede menighedsrådene på at anvende de nye regler samt på at blive endnu bedre til at øge interessen for menighedsrådsvalget, siger foreningens formand Søren Abildgaard.

Valgforsamlinger er en kendt størrelse ved menighedsrådsvalgene, da knap 200 menighedsråd i 2012 deltog i et forsøg, der lagde kimen til den nye lovgivning. Her mødtes kandidater og interesserede til debat og en efterfølgende afstemning, der sammensatte det kommende menighedsråd. Det er denne model, der nu bliver gjort lovbestemt, så det bliver obligatorisk at afholde en valgforsamling.

Med vedtagelsen af loven bliver muligheden for at nedsætte menighedsrådets normale funktionsperiode til 2 år også skrevet ind i loven. Som ved det tidligere forsøg med længden af valgperioden kan menighedsråd få nedsat perioden på baggrund af en ansøgning, som skal godkendes af biskoppen. Loven gælder ved valget i 2020.