4. FEBRUAR 2018
Af: Eva Strøm
Alle hjemmesider skal have et sikkerhedscertifikat, der fortæller din browser, at siden er "ægte" og ikke et svindersite. Det har Landsforeningen selvfølgelig også, men i dag blev sikkerhedscertifikatet ikke automatisk fornyet, som det skulle. Det betyder, at man får en meddelelse om, at siden ikke er sikker, når man taster www.menighedsraad.dk. Browseren kan nemlig ikke være 100 % sikker på, at www.menighedsraad.dk tilhører Landsforeningen af Menighedsråd. Det gør den selvfølgelig, og du kan tage det helt roligt. Det er helt sikkert at bevæge sig rundt på vores hjemmeside, også i dag.
Certifikatet bliver fornyet i morgen, mandag d. 5/2.
Opdatering d. 5/2: Certifikatet er nu fornyet og problemet løst.