26. SEPTEMBER 2018
Man kan blandt andet møde Landsforeningens formand, Søren Abildgaard, til årets provstikonference. Foto: Henrik Petit.
Af: Eva Strøm
Hvor skal menighedsrådsmedlemmer hente hjælp i fremtiden? Fungerer provstiudvalgene optimalt i en tid, hvor provstiet får stadig flere opgaver? Og hvordan skal folkekirken organisere skoletjenesterne, når efterspørgslen fra skolerne stiger? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen til årets provstikonference.
På programmet er også demokratiseringen af folkekirkens økonomi, de unges tilknytning til folkekirken, provstiudvalgenes arbejde med fordelingen af driftsrammer og udviklingsplaner på kirkegårdene.
Det er Landsforeningen, der for tredje gang inviterer landets provstimedlemmer til konference, og der er lagt op til spændende debatter og indlæg. Stiftsrådsmedlemmer er også velkomne.