Sådan endte forhandlingerne

Forhandlingerne om fordelingen af midlerne til folkekirkens ansatte var vanskelige, fordi Moderniseringsstyrelsen havde udstukket ret snævre grænser for, hvordan pengene måtte anvendes.

Beløbene, der kunne forhandles om, var 0,4 procent af den aftalte lønsum på OAO området, som tæller gravere, kirketjenere, gravermedhjælpere og gartner/gartneriarbejdere, samt 0,23 procent af lønsummen for de øvrige grupper, som er organiseret i AC og CO10.

Det er i den forbindelse vigtigt, at være opmærksom på, at der er tale om såkaldte ”papirpenge”, som betyder, at det ikke er penge, man får, men derimod penge, man selv skal finde i sit budget. Det samme gælder for de centralt aftale generelle lønstigninger i form af procentreguleringerne på omkring 6 procent, der er aftalt i overenskomstperioden frem til 2021.

Vigtigt med enshed

Menighedsrådenes chefforhandler Elisabeth Jensen, siger om resultatet:

-For os var det vigtigt, som vi også meldte ud inden forhandlingerne, at aftalerne i det mindste inden for den enkelte organisationsaftale fortsat er så ens som mulige. Der er i dag forskelle inden for nogle aftaler, så målet var, at forskellene ikke blev endnu større.

Et konkret eksempel er, at der fra organisationernes side blev fremsat krav om at købe ekstra fridage, da man ikke har fri på søgnehelligdage. Reelt var det dog kun organisationerne under OAO, altså kirketjenere og gravere, der kunne købe en ekstra fridag, da prisen er 0,27 % af lønsummen.

Kirketjenerforeningen ville ikke være med

For at imødekomme dette ønske stillede arbejdsgiversiden krav om, at kirketjenerforeningen skulle opgive deres særregel om, at fridagen ikke kan flyttes, når den falder på juleaftensdag – altså en byttehandel og samtidig en forenkling, da reglerne da ville blive ens for hovedparten af de ansatte. Det ville Kirketjenerforeningen imidlertid ikke være med til, så arbejdsgiversiden måtte på baggrund af ønsket om så ens og enkle aftaler som muligt meddele, at man ikke ville indgå en aftale om køb af fridage alene med gravere.

Når man i en overenskomstforhandling ikke kan blive enige, falder man tilbage på det, der kaldes ”leverpostejsmodellen”. Det betyder, at man ”smører” det beløb, der er til rådighed ud på samtlige ansatte under den enkelte faggruppe i et tyndt lag.

Enkelte aftaler

For enkelte af faggrupperne blev der indgået aftaler, fx blev der for graveren aftalt en regulering af beløbet i tøjcirkulæret, ligesom det også blev aftalt, at gravere som har en faglig uddannelse som graver altid aflønnes som faglærte gartnere, men for hovedparten blev det ”leverpostejsmodellen” der kom i spil.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne for de enkelte grupper kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Optakten til forhandlingerne blev anderledes end Landsforeningen havde forestillet sig, men forhandlerne har draget nyttige erfaringer fra forløbet og forhandlingerne i forbindelse med OK18, som vil kunne bruges ved OK21.

Ændringerne skal nu skrives ind i overenskomsterne, så de kan træde i kraft, og Landsforeningen vil hurtigst muligt vejlede om konsekvenserne af de ændringer, der blev aftalt.