21. AUGUST 2018

Tilmeldingen til konference om kirken og lokalsamfundet er åben

Landsforeningen inviterer d. 6. oktober til konference om samarbejde mellem lokalsamfund og menighedsråd. Se programmet og tilmeld dig nu

COLOURBOX26471497.jpg

Foto: Colourbox

Af: Eva Strøm

På konferencen sætter vi sammen med FUV og Kirken på landet spot på, hvordan kirken kan være en aktiv del af lokalmiljøet i samspil med andre lokale foreninger og grupper. Konferencen henvender sig til alle menighedsrådsmedlemmer i landdistrikter. 

Se program og tilmeld dig

Konferencen foregår lørdag d. 6. oktober kl. 9.30-15.00 på 
Fænøsund Konferencecenter, Oddevej 8, Middelfart. 

Se hele programmet og tilmeld dig her

Dugfrisk forskning

Syddansk Universitet gennemfører for tiden en undersøgelse af, hvilke styrker henholdsvis lokalrådene og menighedsrådene  har, og hvilke fordele der kan være i at bringe de to råd sammen. Et lokalråd er en privat forening, der arbejder for at fremme lokalsamfundets interesser og kan arbejde selvstændigt eller i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres på konferencen.

På konferencen vil der også være indlæg fra Landdistrikternes Fællesråd og fra Landsforeningen af Menighedsråd, og der bliver gruppedrøftelser, hvor deltagerne kan vende ideer til, hvordan kirken kan spille endnu bedre sammen med andre gode kræfter i de lokale sogne.

Se hele programmet for konference og tilmeld dig

Konferencen foregår i Middelfart og arrangeres af Kirken på landet/Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og  Landsforeningen af Menighedsråd.

Flere artikler om samme emne

#Kursus #kirken på landet