Fælles løsning på fremtidig pensionsforpligtelse for folkekirken

Baggrunden er en fornyet beregning af de udgifter, man forventer at have til den fremtidige pensionsforpligtelse for nuværende og tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer i folkekirken. Siden 2007 er det menighedsrådene, der indbetaler pensionsmidlerne. Men det har vist sig, at det ikke har været tilstrækkeligt i forhold til de fremtidige udgifter. Det betyder, at man har været nødt til at øge indbetalingerne til fællesfonden, som administreres af Kirkeministeriet, for at løfte den forpligtelse, folkekirken har.

Løsningsmodellen indebærer, at der fremover skal afsættes 200 mio. kr. årligt til pensionsforpligtelsen. Det er en stigning til det dobbelte af det, man hidtil har afsat, nemlig 105 mio. kr. årligt. Samlet set forventes det, at der er brug for en samlet indbetaling til pension på 6,1 mia. kr. i nutidskroner de kommende mange år. Baggrunden er især længere levealder og lavere forrentning af pensionsmidler end hidtil antaget – noget som ikke kun folkekirken er nødt til at forholde sig til. Det gælder generelt på arbejdsmarkedet. Pensionsformuen bygges op gennem en øget landskirkeskat. Landskirkeskatten er de lokale kirkekassers bidrag til fællesfonden og udgør i dag i alt 1,2 mia. kr. årligt.

Alle rammes af permanent besparelse

Kirkeminister Mette Bock har tiltrådt modellen. Den indebærer blandt andet, at de lokale kirkekasser, dvs. menighedsrådene og provstiernes økonomiske midler, i de kommende år vil skulle bidrage med en større andel til fællesfonden. Aftalen betyder, at menighedsrådene fra 2021 i gennemsnit skal levere et beløb, der svarer til 1,22 procent på drifts- og anlægsbudgettet.

- Jeg er meget glad for, at der er fundet en langsigtet løsning på udfordringen med den fremtidige pensionsforpligtelse. Det gør det muligt at håndtere inden for en uændret samlet kirkeskat, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Frie midler vil komme i brug

Allerede fra 2020 skal menighedsråd og provstier begynde at tilpasse udgiftsniveauet, så økonomien indrettes på den fremtidige besparelse. Ikke kun i forhold til pensionsforpligtelsen, for der er også andre økonomiske udfordringer for folkekirken i de kommende år, der skal håndteres. Det drejer sig blandt andet om øgede udgifter for menighedsrådene til IT-brugerafgifter, genoptagelse af indbetaling af forsikringspræmie samt ikke mindst usikkerheden om konsekvenserne af den nye ferielov.

- Det er i øjeblikket ikke helt afklaret, hvordan vi løser disse udfordringer. Men noget kan håndteres ved at bruge de frie midler. Det er beklageligt, at det er nødvendigt, men det er den mindst ringe løsning, siger Søren Abildgaard. Han opfordrer til en solidarisk løsning lokalt i de enkelte provstier.

- Det er vigtigt, at man lokalt allerede nu begynder at indrette sig efter den økonomiske situation i 2021 og fremover, når man drøfter budgetterne for det kommende år. Og det skal ske på en måde, så man undgår en alt for stor og uhensigtsmæssig opbremsning i 2020.

Forventer lokal ansvarlighed

I Provsteforeningen er der ligeledes opbakning til modellen for håndtering af folkekirkens økonomiske udfordringer.

- Jeg synes, vi har fundet en fornuftig måde at løfte pensionsforpligtelsen på. Jeg er glad for, at fællesfonden bidrager til løsningen. Det betyder, at vi kan vente med at hæve landskirkeskatten til 2021. Det giver provstierne og menighedsrådene et år til at få nogle grundige drøftelser af, hvordan den lokale økonomi tilpasses den nye situation, siger Peter Birch, formand for Provsteforeningen.

- Fællesfondens egenkapital er tænkt med ind i finansieringen og vel at mærke uden, at vi begrænser det råderum, der skal være til alt det, der er fælles i folkekirken.

Hensyn til kommende generationer

Fremover vil man hvert andet år lave en ny beregning af pensionsforpligtelsen. På den måde vil man kunne tage højde for fremtidige ændringer i beregningsgrundlaget, f.eks. hvis pensionsmønstret eller levealder ændres.

- Det har været meget vigtigt for os at have udvist rettidig omhu ved at lave en løsningsmodel, der allerede nu sikrer, at fremtidige generationer ikke kommer til at betale for de ansættelser og pensionsordninger, der er lavet længe før deres tid, siger Søren Abildgaard.

Læs udmeldingen fra Kirkeministeriet og indstillingen fra budgetfølgegruppen.

Læs nyheden på Fyens stifts hjemmeside.