1. JULI 2019
Hermed en åben invitation til direkte samtale - jeg er klar, siger næstformand og formand for Personaleudvalget, Inge Kjær Andersen til de faglige organisationer, der har udtrykt bekymring over, at Landsforeningen fortsat ønsker at få forhandlingsretten.
Af: Charlotte Tybjerg Sørensen
Udtalelsen indeholder desværre nogle forkerte påstande. Blandt andet, at det skulle være Landsforeningens sigte, at privatisere folkekirken og at adskille stat og kirke. Men det er ikke tilfældet.
Næstformand og formand for personaleudvalget Inge Kjær Andersen udtaler i den forbindelse:
- Jeg anerkender selvfølgelig, at der er en bekymring eller måske endda en frygt i de faglige organisationer for, at Landsforeningen skal få forhandlingsretten. Men mere præcist så ønsker vi, at menighedsrådene får forhandlingsretten, fordi de er arbejdsgivere for kirkefunktionærerne, og at de delegerer ansvaret for forhandlingen til deres organisation, altså Landsforeningen af Menighedsråd. Menighedsrådenes status som offentlig forvaltningsmyndighed ændres ikke. Det er sådan set bare den danske model, vi gerne vil indføre. Derfor er jeg meget uenig i tanken om, at det skulle være udtryk for en privatisering eller bevægelse imod en adskillelse af kirke og stat.
Har mandat fra menighedsrådene
Landsforeningen af Menighedsråd sidder allerede i dag med ved forhandlingsbordet, når overenskomsterne skal fornys, men nu ønsker vi at sidde for bordenden i stedet for, at det er Moderniseringsstyrelsen.
Inge Kjær Andersen peger på, at der i foreningen er opbakning fra medlemmerne til at gå videre med ambitionen.
- Menighedsrådene har på et delegeretmøde givet Landsforeningen mandat til at gå videre med ambitionen om at overtage forhandlingsretten. Derudover har jeg været til en række dialogmøder og har også mødt stor opbakning til projektet rundt omkring i landet.
- Bestyrelsen er i fuld gang med at afklare, hvad denne ændring kan betyde for vores forening. Det er vi i proces med nu, og det har vi været meget åbne om. Vi er også afklarede med, at forhandlingsretten kan betyde en anden prioritering af de økonomiske ressourcer, som foreningen har til rådighed. Men afklaringen af de praktiske konsekvenser må tage den tid, det tager. Men jo før vi kan få forhandlingsretten, jo bedre, siger Inge Kjær Andersen og fortsætter:
- Vi er bestemt indstillet på dialog mellem parterne, for vi er enige med organisationerne om, at den danske model er kendetegnet ved, at man taler og aftaler sig til rette.