Kirkeministerens lovpakke præsenteret ved Folketingets åbning

Det drejer sig om ændringsforslag, der angår den fremtidige pensionsforpligtelse, den nye lov om menighedsrådsvalg samt problematikken med mangel på præster.

Ændring af lov om folkekirkens økonomi
(Finansiering af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og investeringspolitik for pensionsformuen)
Formålet med lovforslaget er at fastholde kirkekassernes pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer på det nuværende niveau på 18,4 pct. og lade fællesfonden dække den resterende del af forpligtelsen. Samtidig præciseres bemyndigelsen til kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler, der kan sikre en aktiv investeringspolitik for pensionsformuen.

Lovforslaget handler om, hvordan man skal finansiere det meget store beløb, der vil komme til at mangle til at sikre den fremtidige pensionsforpligtelse. Her har Landsforeningen indleveret et høringssvar, der støtter den i lovforslaget foreslåede løsning. Høringssvaret kan læses her. 

Ændring af lov om valg til menighedsråd
(Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne og tilintetgørelse af valgkort og valglister) 
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne om valgret og valgbarhed sådan, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, får valgret og valgbarhed ved valg til menighedsråd.

I forbindelse med gennemførelse af den nye valgform, hvor nye menighedsråd i 2020 vælges på en valgforsamling, har der vist sig behov for nogle justeringer. Landsforeningen har deltaget i arbejdet og har ingen bemærkninger. Samtidig udvides valgretten til, at personer under værgemål får valgret svarende til bl.a. kommunal- og regionsvalg. Dette forslag støttes også af Landsforeningens bestyrelse.

Ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Mere strukturerede og systematiske rammer for §2‐tilladelser) 
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en justering af ansættelseslovens § 2 om, at personer, der i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der er nødvendige for at kunne bestride en præstestilling, kan få tilladelse til at søge præstestilling i folkekirken. Justeringen skal sikre mere strukturerede og systematiske rammer for anvendelse af ansættelseslovens § 2.

Landsforeningen støttede sidste år resultaterne af et betænkningsarbejde om præstemangel, herunder betænkningens forslag om at tillade andre akademikere end teologer at søge præstestilling, når vedkommende har bestået en særlig fastlagt prøve eller har bestået en supplerende uddannelse. Dengang var der ikke opbakning blandt partierne, og derfor fremsatte ministeren ikke forslaget. Læs høringssvaret her.

Nu deltager Landsforeningen i et udvalg i Kirkeministeriet, som ser på om mulighederne for såkaldte § 2-ansættelser kan udvides. Den daværende minister forudsatte, at muligheden fortsat kun skal gælde for personer, der i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelsen af præstestilling. 

- At udvide paragraf 2-ordningen kommer ikke i afgørende grad til at gøre noget ved det problem. Vi skal tage fat i mange andre initiativer som for eksempel at gøre præsteembeder mere attraktive og gøre folkekirken mere synlig på universiteterne for at få teologistuderende interesseret i at søge stillinger i folkekirken, siger Landsforeningens formand Søren Abildgaard.

Han mener, at det kommende lovforslag er en logisk følge af, at en enig folkekirke ønsker en løsning på præstemanglen.

- Vi har i udvalget planlagt næste møde den 11. oktober, men har først nu fået endeligt bekræftet, at den nye regering vil føre dette forslag videre, siger Søren Abildgaard.

De to første ændringsforslag forventes fremsat i denne måned, det sidste i februar 2020.