24. APRIL 2019

Kirken i sommerlandet har stor betydning

En rapport, der netop er blevet offentliggjort, dokumenterer, at ”sommerhuskirken” for nogle endda kan have større betydning end deres sognekirke.

COLOURBOX31538923.jpg

Skagen er er blandt de sogne, der er med i en undersøgelse af betydningen af kirken i sommerlandet. Foto: Colourbox

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen

Udover at kirken i sommerlandet er et sted at tage på sightseeing til, så viser en ny rapport, at kirken i sommerlandet kan have større betydning end folks egen sognekirke.

Rapporten viser eksempler på sommergæster, som vælger at blive viet eller få deres barn døbt i deres "sommerhuskirke", og der er endda eksempler på, at sommergæster bosat i udlandet har fået deres børn konfirmeret i "sommerhuskirken". Det kan man læse mere om i rapporten på side 83 – 94 og 126 – 134.

Der er flere interessante og overraskende fund i rapporten. Den er lavet i samarbejde mellem Aalborg, Ribe og Viborg Stift. Den er skrevet af antropolog Marianne Houmøller-Jørgensen og udgivet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Læs mere på siden "Kirken i Sommerlandet" på FUV's hjemmeside.