26. JUNI 2019

Lederuddannelse styrker formænd

Fokus på formandens rolle og opgaver styrker det daglige arbejde i menighedsrådet.

Formandsudd.1.jpg

Glade kursusdeltagere efter et vellykket formandsuddannelsesforløb.

Af: Pernille Aakjær

Maj og juni bød på et skræddersyet kursusforløb for menighedsrådsformænd med fokus på den mangesidige rolle og opgaveportefølje, de varetager i menighedsrådet.

Fordelt over tre moduler blev deltagerne undervist i emner som ”menighedsrådets organisering og formandens opgaver”, ”facilitering af samarbejdet i rådet”, ”den gode beslutningsproces”, ”persontyper og lederstil” og ”virkelighedens udfordringer” m.fl.

Lederuddannelsen har haft til formål at styrke formændene i deres daglige arbejde og ikke mindst supplere dem med konkrete redskaber, der er lige til at gå til.

Der var stor opbakning til kurset, som hurtigt fik alle pladser besat, og undervisningen vekslede mellem oplæg fra Landsforeningens konsulenter, refleksioner i grupper og praktiske øvelser.
Ved at kombinere læringen med oplæg og gruppeøvelser er hensigten, at deltagerne skal gå derfra med idéer og tiltag, som er håndgribelige og lige til at implementere ude i menighedsrådene.

 

Læs mere om Landsforeningens kursusudbud her.

Flere artikler om samme emne

#Kursus #Formandsuddannelse #Menighedsråd