16. SEPTEMBER 2019
Samtalekortene er sendt ud sammen med det nye nummer af Menighedsrådenes Blad. De kan bruges som igangsætter af samtalen om gudstjeneste, dåb og nadver. De er udviklet af Grundtvigsk Forum i samarbejde med biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd.
Af: Charlotte Tybjerg Sørensen
Folkekirkens ritualer for gudstjenesten, dåb og nadver - liturgierne - var til debat på Folkekirkemødet i Herning i maj. Det skete efter et udredningsarbejde af gudstjenestens faste former, liturgien, som biskopperne satte i gang forrige år. Tre fagudvalg undersøgte gudstjenestelivet, som det ser ud i dag, og baggrunden for det.
På Folkekirkemødet blev der lagt op til en bred folkelig og kirkelig debat om, hvordan gudstjenesten i fremtiden skal forme sig. En del menighedsrådsmedlemmer deltog dengang, og nu får menighedsrådene værktøjer i form af samtalekort, der kan støtte dem i processen.
For Landsforeningen er det et stort ønske, at debatten om gudstjenestens ritualer også foregår blandt lægfolket i sogne og stifter.
- Det er vigtigt, at menighedsrådsmedlemmerne bliver klædt på til at deltage i debatten om, hvordan fremtidens gudstjeneste skal se ud. Her kan samtalekortene i bladet være et godt sted at begynde, og jeg vil opfordre så mange som muligt til at prøve formen af, siger Landsforeningens formand Søren Abildgaard.
Et godt sted at begynde
Samtalekortene sendes ud med septembernummeret af Menighedsrådenes Blad, som udkommer i denne uge til landets knapt 13.000 menighedsrådsmedlemmer og øvrige abonnenter. Kortene er udarbejdet af Grundtvigsk Forum i et samarbejde mellem folkekirkens biskopper og Landsforeningen.
Det er Landsforeningens Liv og Vækstudvalg, der har varetaget samarbejdet med Grundtvigsk Forum om samtalekortene.
- Det er vigtigt, at der bliver en bred debat, som menighedsrådene kan være med til at præge – i sognene, de kirkelige organisationer, provstier og stifter. Og det forsøger vi at understøtte – blandt andet med samtalekortene, siger Bodil Therkelsen, formand for Liv og Vækstudvalget.
Søren Abildgaard og Bodil Therkelsen opfordrer sogne og distriktsforeninger til fx at arrangere debatmøder, hvor samtalekortene bruges som udgangspunkt for samtaler om folkekirkens liturgier.
- Distriktsforeninger og andre arrangører af debatmøder må meget gerne melde ind til Landsforeningen om afholdelse af arrangementer. Så kan vi lægge det på hjemmesiden og dermed gøre så mange som muligt opmærksomme på debatterne, siger Søren Abildgaard.
Håber på en klogere debat
På hvert samtalekort er skrevet to-tre spørgsmål, som man – med inspiration i et citat, der også er trykt på kortet, kan bruge til at sætte en debat i gang.
Det er Grundtvigsk Forum, der har formuleret samtalekortene, som man har haft gode erfaringer med brugen af i andre sammenhænge.
- Gudstjenesten er ikke præstens, men kirkegængernes. Det er et grundprincip i en luthersk og grundtvigsk inspireret tradition, så derfor er samtalen nødt til også at foregå uden for præstens studerekammer. I den debat, der har kørt indtil nu, har positionerne ofte været trukket skarpt op. Men det er mit indtryk, at de fleste godt kan forstå, at liturgidiskussionen hverken handler om at smide hele traditionen over bord eller at bevare hvert et komma fuldstændig uændret. Jeg ser frem til at følge med i den videre debat, som forhåbentlig bliver både bred og klog, siger akademileder Ingrid Ank, Grundtvigsk Forum.
Alle er velkommen til at give deres besyv med
For biskopperne har det stor betydning, at så mange som muligt giver input om gudstjenestens ritualer.
- Debatten foregår heldigvis allerede, men vi vil gerne have inddraget rigtig mange, og det håber vi sker bl.a. med samtalekortene her i bladet. Vi vil gerne have alle på banen, kirkeligt, folkeligt, fagfolk, ja alle der har lyst til at give deres besyv med. Fx er der også spørgsmål om musik i forbindelse med gudstjenesten, som er vigtige at drøfte. Og hvad er et ritual overhovedet for noget? Er det alene ord, eller er der andre ting, som også spiller ind?, siger biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift.
Biskopperne har oprettet en mailboks, hvor man kan sende sine overvejelser til, ligesom man følger den offentlige debat, fx i medierne.
- Jeg kan love, at vi læser det hele igennem i forbindelse med de drøftelser, vi skal have om det videre forløb i processen, siger Tine Lindhardt.