Menighedsrådsvalg 2020 er allerede begyndt, er I?

Hvis man skeler til erhvervslivet, kan menighedsrådsvalget betragtes som en ansættelse af en ny medarbejder. Her er rekrutteringen ikke tilfældig, og man venter ikke på, at nogen hører om den ledige stilling og får lyst til at søge. I stedet arbejdes der målrettet med rekrutteringen: Hvem har vi brug for? Hvilke kompetencer mangler vi? Når det er kortlagt, følger de næste spørgsmål: Hvor skal vi slå jobannoncerne op? Kender vi nogen, vi kan opfordre til at søge? Disse kompetence- og rekrutteringsspørgsmål er relevante at stille og kan sættes på dagsordenen til næste møde i menighedsrådet.

Selvfølgelig er menighedsrådene ikke en virksomhed. Det er Danmarks mest demokratiske og lokalt forankrede institution. Men potentialet i en velovervejet rekrutteringsproces er det samme.

Plads til alle
At arbejde strategisk med rekruttering udelukker ikke nogen. Alle, der har lyst til at deltage i det kirkelige arbejde, er mere end velkomne. Men de steder, hvor der ikke er nok kandidater, kan man med fordel søge aktivt og strategisk efter nye kandidater bredt i lokalsamfundet. Det kan man kun gøre efter at have kortlagt det nuværende menighedsråd: Hvem fortsætter, og hvem genopstiller? Hvilke kompetencer har vi allerede – og hvad får vi brug for? Hvis kassereren takker af, er der brug for en ny, der har mod på økonomistyring og regnskab. Hvis kontaktpersonen ikke genopstiller, skal der findes en anden til at varetage personaleansvaret. Og hvem har lysten og måske kompetencerne til at være kirkeværge og sørge for, at kirkens bygninger vedligeholdes?

Spørgsmålet om kompetencer knytter sig ikke kun til de formelle poster, men også bredere til kirke- og menighedslivet. Hvad vil vi gerne styrke i kirken? Har vi brug for nogen, der kan være tovholder på flere events og arrangementer? Og hvad med de sociale medier? Kan vi finde en kandidat, der er velbevandret på Facebook eller kan skrive om alle de spændende aktiviteter i sognet? Nogle steder er det svært at rekruttere strategisk. Udvalget af potentielle kandidater er begrænset, og man er glad, hvis bare der er tilstrækkeligt med kandidater. Selv her er øvelsen værdifuld. Den viser, hvor menighedsrådet er stærkt, og hvor man er udfordret og måske skal søge hjælp eller sparring i lokalområdets foreningsliv. Samtidig vil den vise behovet for overlevering mellem det afgående og det nye menighedsråd. Hvilken viden forsvinder med de medlemmer, der ikke genopstiller? Hvordan får vi overleveret den viden til det kommende menighedsråd?

Et menighedsråd for hele sognet
Spørgsmål om repræsentativitet bør også tænkes med i rekrutteringen. Afspejler menighedsrådet hele sognet? Det gælder demografi som køn og alder. Men også bredere end det: Er de største kirkelige retninger repræsenteret? Og hvad med børnefamilierne eller submenigheder? Ved at diskutere menighedsrådets repræsentativitet kan man blive opmærksom på, hvilke grupper der bør opfordres til at stille op. I erhvervslivet taler man om ”Rip-Rap-Rup”-effekten. Den dækker over, at vi alle har en tendens til at rekruttere personer, der minder om os selv.
Effekten eksisterer ikke kun i erhvervslivet, men også i politik og foreningsliv. Og helt bestemt også i menighedsrådsarbejdet. Et menighedsråd, der afspejler menigheden, sikrer legitimitet og forankring og skaber det bedste grundlag for at aktivere og engagere de rette kandidater i det kirkelige arbejde næste møde i menighedsrådet.

Information om menighedsrådsvalg 2020
1. januar 2020 træder en ny valgform til menighedsråd i kraft. Den nye valgform indebærer, at alle menighedsråd vælges på et møde 15. september 2020: valgforsamlingen. Menighedsrådene bliver klædt på til opgaven gennem et informations- og undervisningsprojekt som Fællesfonden har støttet. Det indeholder bl.a.

1. november 2019: hjemmesiderne www.valgportalen.menighedsraad.dk og www.menighedsraadsvalg.dk åbner, hvor man kan finde relevante informationer om rekruttering og valget i 2020.
2. Medio januar 2020: de endelige regler om valget offentliggøres af Kirkeministeriet og de bliver bl.a. tilgængelige på den digitale arbejdsplads - DAP.
3. Januar, februar og marts 2020: Afholdelse af en lang række valgkurser, hvor valgbestyrelserne lærer alt, hvad der er værd at vide om den nye valgform (læs mere her: menighedsraad.dk/kurser)
4. April-september 2020: folkekirkemedlemmer informeres om valg.
5. 12. maj 2020: Offentligt orienteringsmøde om valg i alle sogne.
   På orienteringsmødet skal menighedsrådet bl.a. orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
6. 15. september 2020: Valgforsamling
   På valgforsamlingen afholdes valget til menighedsrådet. Opstilling og valg af kandidater foregår på mødet. Kandidater præsenterer sig, der er mulighed for debat og der gennemføres en skriftlig afstemning om de opstillede kandidater.  Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.
   Loven gør det muligt, at der efterfølgende udløses et afstemningsvalg ved, at der indleveres en liste med kandidater og stillere. I disse tilfælde gennemføres et afstemningsvalg. Der udvikles e-læring om dette.
7. søndag i advent 2020: Det nye menighedsråd tiltræder og arbejdet kan gå i gang for det nye hold.