Ministeroplæg bør sendes i bredere høring

Oplægget er opfølgningen på en analyse af stiftsadministrationerne, som Kirkeministeriet fik udarbejdet i 2017. Opgaven var at identificere områder, hvor opgaverne i dag løses mindre effektivt og formulere bud på, hvordan opgaverne for stiftsadministrationerne som helhed kan løses mere effektivt. Ministeroplægget er udarbejdet på baggrund af møder i den såkaldte opfølgningsgruppe. Med nogle enkelte undtagelser indeholder den i stedet for, at stiftsadministrationerne får tilført flere kirkeskattemidler.

Det, mener vi, fortjener en bredere drøftelse i folkekirken.

- Som repræsentant for 99,6 procent af menighedsrådene, betragter vi i høj grad os som en af folkekirkens aktører, men kun i et af de 16 forslag har vi været inddraget, eller opnået lydhørhed for. De folkekirkelige aktører har været embedsmænd fra departementet, biskopper, stiftskontorchefer og i mindre grad provster. De politisk valgte repræsentanter har ikke været repræsenteret, hvilket vi ser med stor alvor på. Efter vores opfattelse er det et meget klart signal om, at man har et statskirkeligt perspektiv på folkekirken og ikke et folkekirkeligt, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

I stedet for at deltage i opfølgningsgruppen, har Landsforeningen af Menighedsråd været inviteret med i en arbejdsgruppe der skal afklare rollefordelingen mellem stifterne og de øvrige aktører på folkekirkens område.

- Men vi har en oplevelse af, at der allerede inden arbejdet i gruppen blev igangsat, var truffet beslutning om, hvad resultatet af gruppens arbejde skulle være, siger Søren Abildgaard, der understreger, at der til trods er tradition for et godt og tillidsfuldt samarbejde med ministeriets departement.

Løsning opnås gennem dialog

- Vi har tidligere haft gode dialoger og drøftelser samt oplevet lydhørhed for vores argumenter, ligesom vi sammen har kunnet nå frem til fælles løsninger og kompromiser. Vi vil fortsat gerne dialog og samarbejde, fordi vi tror på, at det er muligt gennem dialog at nå en løsning. Derfor er vi også glade for, at drøftelserne om placering af rådgivningsopgaverne fortsætter, siger Søren Abildgaard.

 Landsforeningen ønsker at blive inddraget i den kommende proces.

- Vi vil kraftigt opfordre til, at oplægget sendes i en bredere høring eller i det mindste hos Landsforeningen af Menighedsråd, stiftsrådene, Provsteforeningen og provstiudvalgene, inden der tages politisk stilling til forslagene, herunder til de bevillingsmæssige konsekvenser, siger Søren Abildgaard, der dog udtrykker tilfredshed med ét element i ministeroplægget.

- Vi er glade for, at der peges på en langt højere grad af åbenhed om stifternes prioriteringer, serviceniveau samt forventede sagsbehandlingstider, og at man vurderer, at man, når man har personale, der har kompetencer inden for samme felt til løsning af opgaver, opnår en højere grad af ensartethed og kvalitet. Men vores oplevelse er, at stiftsanalysen og det efterfølgende arbejde generelt har haft som formål at ændre økonomien for folkekirken – fra menighedsrådene til stifterne. Konkret ved, at der i oplægget til ministeren foreslås, at stifterne skal tilføres flere midler til rådgivningsopgaver. Dette skal, må man antage, ske på bekostning af de løsninger menighedsrådene allerede har eller i fremtiden vil etablere i form af forskellige samarbejder, siger Søren Abildgaard.

Læs Landsforeningens indsigelsesbrev til Kirkeministeren her.

Ministeroplægget kan læses her.