Præstemangel og pensionsalder

Årsagerne til begyndende præstemangel nogle steder i landet er flere. Jeg er meget uenig i, at præsternes pligtige afgangsalder på 70 år skulle være den primære årsag.

Et synspunkt, som senest er fremsat af forhenværende kirkeminister, folketingsmedlem Bertel Haarder, Venstre, i et nyhedsmedie (TV 2 Nord) torsdag den 14. november. Bertel Haarder er citeret for følgende i en sag om en præst, der gerne ville fortsætte i stillingen efter sin 70-års fødselsdag: ”Det er en falliterklæring fra Landsforeningen af Menighedsråd. De tror ikke på deres egne medlemmer, og samtidig vil de gerne have arbejdsgiveransvar over for andre ansatte i kirken.”

Bertel Haarder refererer til, at menighedsrådene ”bare” kan tage en samtale med en præst, man synes, virker for gammel, frem for automatisk at opsige ansættelsesforholdet, når præsten når den pligtige pensionsalder.

Men sådan hænger tingene ikke sammen. Præsternes pligtige afgangsalder er reguleret af tjenestemandsloven, og det betyder altså, at tjenestemandsansatte præster – og for den sags skyld også provster og biskopper – har en pligtig afgangsalder på 70 år. Og det er ikke menighedsrådet, der hverken ansætter eller fyrer præster.

Derfor kan menighedsrådet ikke bare tage en snak med præsten. Vi påtager os gerne opgaven i forhold til de kirkelige funktionærer, som vi er arbejdsgiver for.

Landsforeningen er åben over for, at præsterne kan fortsætte i eget embede, efter de er fyldt 70 år. Det vil dog være helt afgørende, at menighedsrådene har en reel mulighed for at tage stilling til, om de ønsker, at præsten skal fortsætte i embedet udover den pligtige afgangsalder. Men så længe den gennemsnitlige alder for, hvornår præster vælger at gå på pension er 65 år, så vil det give mere mening at søge at fastholde præsterne, til de fylder 70 år, end at hæve pensionsalderen – hvis altså målet er at afhjælpe præstemangel.

Vi minder desuden om, at Landsforeningen af Menighedsråd og de øvrige aktører i folkekirken i september 2018 bakkede op om en bekendtgørelse om, at andre med akademisk uddannelse (end præster) kunne få mulighed for at blive præster, hvis de tog en kvalificerende efteruddannelse. Vi måtte desværre erfare, at forslaget ikke kom til afstemning i folketingssalen, da der på det tidspunkt ikke var politisk opbakning til det. Vi håber, det har ændret sig i det nyvalgte folketing, og at vores kirkeminister vil sætte forslaget til afstemning, eventuelt kombineret med et forslag om en udvidelse af muligheden for at blive præst via den såkaldte paragraf 2.

Og så lige yderligere en præcisering: Vore medlemmer, menighedsrådene, er allerede arbejdsgivere for deres ansatte, og landsforeningen er ganske overbevist om, at de kan løse deres opgave som arbejdsgiver.