19. FEBRUAR 2019

Rettelse

En læser har gjort os opmærksom på, at Menighedsrådenes Blad nummer 1 2019 havde en omtale af MUS, hvor der står, at menighedsrådets budget skal være lavet senest 15. april.

Det er ikke korrekt. 15. april fortæller provstiudvalget, hvordan de forventer at dele pengene ud blandt provstiets kirkekasser. Udmeldingen kaldes et foreløbigt driftsbudget og er et udtryk for provstiudvalgets indledende prioritering af pengene.

Ud fra budgetrammen laver menighedsrådet senest 15. juni et forslag til det kommende års budget. Forslaget kaldes også for budgetbidraget, og er det første input til provstiudvalget. Det viser, hvordan man forventer, at kirkekassens indtægter og udgifter vil se ud.