Tag højde for den nye ferielov allerede i år og i budgettet for 2020

Opdateret 11. april med nyt afsnit om overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov.

Den nye ferielov betyder, at man optjener ferie i samme år, som man afholder ferien.

Når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, har man som lønmodtager optjent ferie efter de gamle regler og optjener også efter de nye regler og vil derfor i princippet have ret til dobbelte ferierettigheder på et enkelt år.  Folketinget har derfor, som led i en overgangsordning, besluttet at indefryse de feriepenge, der er optjent efter den gamle ferielov i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. De indefrosne midler kommer først til udbetaling, når den enkelte medarbejder forlader arbejdsmarkedet. Det er samtidigt besluttet, at der skal ske indberetning af beløbets størrelse for hver enkelt medarbejder til Lønmodtagernes Feriemidler for perioden 1. september 2020 til 31. december 2020. Indbetaling vil tidligst være muligt i 2021.

- For menighedsrådene betyder det, at man allerede i år får en ekstraudgift i regnskabet, som vil forringe driftsresultatet for samtlige kirkekasser, siger Hans-Henrik Nielsen, formand for Landsforeningens Økonomi og Kirkegårdsudvalg.

Landsforeningen er af den opfattelse, at ferieforpligtelsen til senere indbetaling til feriefonden skal føres som en udgift i regnskabet, både i år og til næste år. Mere konkret i år med 4/12 og i 2020 med 8/12.

- Vi vurderer, at mange menighedsråd gerne vil have forpligtelsen ud af verden og indbetale den til feriefonden, for dermed at undgå årligt at regulere forpligtelsen. Dette, kombineret med en løbende medarbejderudskiftning gør, at forpligtelsen skal opgøres som kortfristet gæld, siger Hans-Henrik Nielsen, der mener, at det vil give et retvisende billede af menighedsrådets regnskab og forpligtelser, når det opgøres på den måde.

- Udgiften står herefter som en gældsforpligtelse til senere afregning med feriefonden. Det er en måde at føre regnskab på, som følger de almindeligt anerkendte og anvendte regnskabsprincipper. Og det er vores opfattelse, at vi ligger på linje med revisorerne i den måde at bogføre på, siger Hans-Henrik Nielsen.

Samarbejder med Kirkeministeriet og provsterne på løsningsmodel

Der er i øjeblikket forhandlinger i gang mellem Kirkeministeriet, Provsteforeningen og Landsforeningen om, hvordan man skal håndtere de regnskabsmæssige konsekvenser af ferieloven og andre økonomiske forpligtelser, som menighedsrådene skal tage højde for.

- I forhold til den nye ferielov, arbejder vi på at finde en løsning, hvor FLØS leverer beregningen og hvor det er anvist præcist, hvordan menighedsrådets regnskabsfører skal forholde sig, siger Hans-Henrik Nielsen.

Når der er fundet en løsningsmodel, vil det blive meldt ud – blandt andet på DAP og på Landsforeningens hjemmeside og nyhedsbrev.

- Det, vi kan gøre opmærksom på nu, er altså, at man som menighedsråd skal forberede sig på, at der kommer ekstraudgifter allerede fra i år og disponere sin økonomi derefter, siger Hans-Henrik Nielsen.