Velbesøgt Folkekirkemøde gav inspiration til den lokale indsats med liv og vækst

Teltdøren til det store telt på Markedspladsen i Herning stod åben under hele Folkemødet – og det var ikke kun på grund af det det gode vejr. For det store telt, som havde plads til ca. 300 mennesker var fyldt, men interessen var stor, så også nogle af teltsiderne blev åbnet, så folk udenfor kunne se og lytte med på de mange oplæg og drøftelser, der fandt sted i løbet af dagen.

Formiddagen bød på oplæg og drøftelse om dåb og nadver. Afsættet var, at tre fagudvalg i de seneste par år har arbejdet med gudstjenestens liturgi. De to rapporter om dåb og nadver blev offentliggjort umiddelbart efter Folkekirkemødet.

- Jeg går i kirke for at erfare det hellige og forny mit forhold til det hellige. Jeg går ikke i kirke for at få noget at vide – om klimaet – om at være god ved andre mennesker eller lignende. Sådan indledte dr. theol Jakob Wolf, Institut for systematisk teologi ved Københavns Universitet dagen under overskriften: Gud og Verden.

- Meningen med gudstjenesten er, at vi skal blive ét med Gud, sagde Jakob Wolf blandt andet.

Erfaringer med nyt nadverritual

I Himmelev Sogn ved Roskilde har man i flere år arbejdet med at lave et nyt nadverritual, fordi man erfarede, at det traditionelle delte kirkegængerne som et jerntæppe – mellem de faste kirkegængere og dem, der fx kom pga. dåb eller andre begivenheder. Derfor indførte man ved årsskiftet et nyt nadverritual.

- Hvordan kan den blive til mere end et postulat om fællesskab? Menighedsrådet ville have mere poesi og mindre ”boltpistol” Mere skabelse, nærvær og kraftoverførsel, det skulle være et fællesskabsmåltid, sagde sognepræst Marianne Juel Maagaard blandt andet. Læs om det nye nadverritual på Himmelev Kirkes hjemmeside. 

Menighedsrådsmedlem Helga Kolby Kristiansen, Fredenskirken, Viby ved Aarhus gjorde i sit oplæg opmærksom på vigtigheden af at præster og menighedsråd oplever hinanden som samarbejdspartnere, når det gælder gudstjenester. Er vi et deltagende lægfolk, eller har vi overladt gudstjenesten til de ansatte og overladt os selv til at være kirkebænkevarmere, sagde hun blandt andet.

Liturgirapporter skal være rammen omkring debatten

Selvom liturgirapporterne først blev offentliggjort efter Folkekirkemødet, blev sløret løftet for arbejdet med dem på mødet. Afdelingsleder Birgitte Graakjær Hjort, som har været en del af faggruppen bag rapporten om dåb og nadver, fortalte om arbejdet i gruppen, og hvordan man havde defineret opgaven.

- For at samvirket kan blive godt, er det vigtigt, at menighedsrådene bliver klædt på af præster og teologer og det er det, vi i udvalget har villet bidrage med. Er der behov for fornyelse? Vi vil forklare det, så det kan forstås af alle. Hvad er det centrale i Luthers opfattelse af dåb og nadver. Vi prøver at sætte rammen – og inden for den ramme er alle inviteret med til at debattere og udvikle. Vi mener, det er den rigtige rækkefølge, sagde Birgitte Graakjær Hjort.

Gode muligheder for at være missional

Eftermiddagen var helliget folkekirkens mission og diakoni.

Konsulent og formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Mogens S. Mogensen definerede, hvad der forstås ved en missional folkekirke og lagde derefter op til drøftelse af, om det er muligt.

- En missional folkekirke er én, der frimodigt engagerer sig og bringer evangeliet i spil. Se blot på Himmelske Dage og mange af de ting, der foregår rundt omkring i folkekirken i dag. I har alle muligheder for at være missional, det er bare med at komme i gang, lød opfordringen.

Teologisk konsulent ved Lolland-Falsters Stift Karen Marie Leth-Nissen, der også er postdoc ved Københavns Universitet talte om den samfundstilpassende folkekirke.

- Folkekirken kan noget - den kan bygge nye broer, det er der ikke så mange store institutioner og foreninger, der kan. Hvor går grænsen for, hvor samfundstilpasset man skal være? Folkekirken skal ikke tale om at gøre noget andet, den skal sætte nye ting i gang og på tværs. Folkekirken skal tænke mindre i målgrupper og mere i at bygge broer til andre og på tværs i samfundet, sagde hun blandt andet og nævnte et sted, hvor man havde arrangeret babysalmesang på et plejehjem som et godt eksempel på dette.

Det danske i den danske folkekirke - kan det udvides?

Hvad betyder ”det danske” i den danske folkekirke? Det talte sognepræst og folketingsmedlem Christian Langballe, Dansk Folkeparti og professor MSO Peter Lodberg fra Aarhus Universitet med hinanden og med deltagerne om.

- Danmarks åndelige rygrad er kristendommen. Derfor er den indskrevet i Grundloven. Måske fordi man har tænkt, at den åndelige forudsætning er vigtig at fastholde for mennesket. Der er mange gode danske ting ved folkekirken. Et væsentlig træk er salmebogen. Havde vi ikke folkekirken, ville Danmark være et andet land. Den er rammen for vores kirke og væsentlig for vores land. Vil kæmpe for at vi ikke får et kirkeråd som i Norge og Sverige, fastslog Christian Langballe.

Peter Lodberg slog til lyd for at udvide det nationale.

- Vi er nødt til at tænke det lutherske mere bredt/internationalt. Den danske identitetstænkning er ved at forsvinde i takt med globalisering. Jeg tror, at om fem år, så har migrantmenighedsmedlemmer dobbelt medlemskab, hvis de vil - både folkekirken og deres migrantmenighed, sagde Peter Lodberg blandt andet.

Fra organisationsdiakoni til menighedsdiakoni

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift lagde op til drøftelse af kirkens dialog med samfundet. Hvad er og kan vi være fælles om?

- Vi står i et paradigmeskifte. Vi flyttes fra organisationsdiakonien til menighedsdiakonien. Kirkens Korshær laver fx mobile væresteder. Det ,der bliver vigtigt for os som kirke, er at få erfaringerne fra organisationerne. Diakonien med os, så det handler om at få etableret et samarbejde mellem de to. Vi har som kirke stadig  opgaven med at være den profetiske røst, når de evangeliske værdier trædes under fode. Parallelt må vi orientere os mod det samfund, vi er en del af, sagde Henrik Stubkjær og kom blandt andet ind på den konference om diakoni, som Aarhus Stift har for nylig holdt i samarbejde med Aarhus Kommune.

 - Jeg tror, at vi som kirke har ressourcer som ingen andre i samfundet. Der har vi en åben invitation.

Det høje dørtrin

I Folkekirkemødets sidste oplæg, Er kirken for de stærke blot? kom generalsekretær Morten Skov Mogensen, KFUM’s Sociale Arbejde ind på, om folkekirken med sine mange tilbud til befolkningen får fat i alle mennesker, der har brug for kirken.

- Flertallet af arrangementerne er der åbne døre til. Men for mange mennesker, er dørtrinnet for højt, sagde Morten Skov Mogensen og foreslog, at man i sognet kunne lave en plan for at nå ud til dem, der ikke følte sig mødt af kirken, hvis der var en reel vilje til at nå længere ud.

- Når den er der, så skal vi gøre det. Der skal også være vilje til bøvl – måske har de mennesker brug for noget andet, end det, vi har? , sagde han og sluttede af med at citere overskriften fra en salme af Iben Krogsdal: ”Du skal åbne dine døre og lade folk gå ind med pløre”.

Kl. 17 blev mødet afsluttet med en af de nyere salmer, og biskopperne fik derefter pladsen på scenen.