16. NOVEMBER 2020
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har undersøgt, hvordan coronakrisen har påvirket folkekirken. Foto: Colourbox.
Af: Alex Kjær
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har lavet en landsdækkende undersøgelse af, hvordan folkekirken fungerede under nedlukningen i foråret 2020. Formålet er på nationalt plan at opsamle viden og erfaringer for at klæde folkekirken på til håndtering af lignende krisesituationer, samt at bruge erfaringerne i forhold til kirkernes daglige liv.
Birgitte Graakjær Hjort er leder af viden og udvikling i FUV. Hun siger om undersøgelsen, der kan hentes på centrets hjemmeside:
- Vi kan se, at det var menighedsrådsformænd og præster, som tog de fleste beslutninger ude i sognene under nedlukningen. Formændene oplevede et krydspres mellem hensyn til de ansatte, herunder især kirkegårdspersonalet, og til de gældende retningslinjer for folkekirken. Præsterne oplevede et krydspres mellem hensyn til retningslinjer og til især pårørende i forbindelse med begravelser.
Ventede på retningslinjer
Den dominerende oplevelse hos formænd og præster var, at man ventede på retningslinjer fra biskopperne og kirkeministeriet.
- Interviewpersonerne i undersøgelsen oplevede et informationsvakuum ved selve nedlukningen, og derfor kan man overveje, hvordan der tages højde for de mest akutte situationer ved en eventuel ny nedlukning af folkekirken. Det kan dreje sig om medarbejdernes arbejdssituation, skal de sendes hjem, eller skal de arbejde hjemmefra? Det kan også dreje sig om gudstjenester, skal de aflyses, eller kan de i stedet blive til udendørs lægmandsgudstjenester?
I forbindelse med nedlukningen blev der etableret en taskforce til at håndtere situationen, hvor også Landsforeningen af Menighedsråd var med. I rapporten fra FUV er det tydeligt, at provsten mange steder fik en særlig, betydningsfuld rolle. Derfor er det en overvejelse i rapporten, om provsten skal tænkes som en lokal taskforce, hvis en ny krise opstår.
I undersøgelsen fra FUV er der på baggrund af erfaringerne flere forslag til overvejelser, herunder om der er behov for at arbejde med kommunikationen i folkekirken. Konkret kan man overveje, om kommunikationskanalen skal udvides, så flere oplever, at de bliver informeret i tide og modtager de korrekte informationer.
Mobiltelefon eller pc
I forhold til DAP og stifternes hjemmesider efterspørger personer i undersøgelsen, at man kan tilgå mere information fra mobiltelefon eller pc. Flere har oplevet at stå i en situation, hvor der var behov for at træffe en hurtig beslutning i kirken eller på kirkegården. Her virkede kravet om login med NemId på DAP også som en barriere.
- Generelt oplevede flere, at der var uigennemskuelige opdateringer af retningslinjer, så spørgsmålet er, om der kan ske en omstrukturering for at ændre på det, siger Birgitte Graakjær Hjort.
I forbindelse med nedlukningen begyndte mange kirker at lave online aktiviteter og gudstjenester, og her var det især unge præster og præster i byområder, som var drivkraften. I forhold til den digitale folkekirke har undersøgelsen konkret kigget på tre søndage i marts, april og maj, hvor der blev udgivet online gudstjenester i folkekirken.
- Vi kan se, at den liturgiske kerne har været evangelium, prædiken, fadervor og velsignelse, mens trosbekendelsen er udgået. Sproget har været varieret i forhold til den fysiske gudstjeneste på grund af nye målgrupper og det digitale medie, siger Birgitte Graakjær Hjort og tilføjer, at aktiviteterne ikke har udfordret det autoriserede men har forkortet det.
Brat ophør
Efter genåbningen skete et brat ophør af digitale gudstjenester og aktiviteter.
- Det kan der være flere årsager til. Krævede det for mange ressourcer? Manglede præster, organister og andre de nødvendige kompetencer eller tekniske muligheder? Handler det om økonomi, eller er der et liturgisk forbehold over for online gudstjenester?
Rapporten rejser også spørgsmålet, om folkekirken har en digital, muligvis mere flygtig og individuelt orienteret menighed, for hvem de analoge kirkelige former og deres ritualiserede interaktion kan virke fremmedgørende.
For menighedsrådene kan det være en overvejelse, om der skal investeres økonomisk i den digitale kirke, hvor det giver mening lokalt.
Rapporten viser også, ikke overraskende, at der under nedlukningen skete et fald i alle kirkelige handlinger undtagen begravelser.
Dåb udskudt
- Vi kan blandt andet se, at dåb i stor udstrækning er udskudt. Det rejser spørgsmålet, om vi næste forår eller hen over sommeren kommer til at se "tumlingedåb" for de udøbte, som til den tid er blevet 1-2 år, eller om forældrene vælger at udskyde det og sige, at så må barnet selv bestemme, når det kommer frem til konfirmationsalderen? Man kan også spørge, om en langvarig nedlukning giver anledning til at overveje alternative løsninger, som fx kunne være en pavillon med fast alter ved siden af kirken, siger Birgitte Graakjær Hjort.
Som situationen er nu, er der intet, som tyder på, at restriktionerne i folkekirken på grund af Covid-19 forsvinder inden for kort tid. Det betyder blandt andet, at kirkerne sandsynligvis ikke vil kunne holde juleaftensgudstjenester i et omfang og med et deltagertal, der svarer til behovet.
Derfor har medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd, Kaj Bollmann, foreslået en landsdækkende, tv-transmitteret gudstjeneste juleaften, som kan samle nationen.
- Det taler meget godt ind i de fund, vi har gjort. Vi har undersøgt befolkningens ønsker til folkekirken, og de ønsker en samlende, folkekirkelig indsats, og her kunne en national gudstjenestelig markering fungere fint som supplement til gudstjenester i sognene, siger Birgitte Graakjær Hjort.