2020 - et jubelår eller et rædselsår?

I formandskommentarerne til den folkekirkelige situation 2020 lørdag formiddag på delegeretmødet på Nyborg Strand, kom Søren Abildgaard blandt andet ind på, hvordan 2020 var planlagt som det store jubilæumsår.

- Vi skulle markere Landsforeningen af Menighedsråds 100 års- jubilæum med et fokus på lægfolkets betydning for folkekirken og demokratiet i folkekirken. Det hele skulle krones med et menighedsrådsvalg, hvor 12.500 repræsentanter for det myndige lægfolk skulle vælges til at tage ansvaret for en folkekirke, der er demokratisk baseret og lokalt forankret, sagde Søren Abildgaard blandt andet.

I stedet blev 2020 domineret af corona-krisen, som satte en helt anden dagsorden for det danske samfund, for folkekirken og for Landsforeningen af Menighedsråd.

Søren Abildgaard kom i den forbindelse ind på, at krisen på godt og ondt demonstreret folkekirkens nære forhold til staten. Den politiske tradition har i mange år været, at staten respekterer folkekirkens uafhængighed, holder mere end en armslængde og ikke griber ind i folkekirkens interne forhold. Statens opgave har efter denne traditionelle opfattelse været at understøtte folkekirken og sørge for den nødvendige regulering, helst på folkekirkens udtrykkelige initiativ.

- Under corona-krisen har vi imidlertid oplevet, at folkekirken er blevet håndteret som alle andre dele af staten og den offentlige forvaltning. Folkekirkens og menighedsrådenes ansatte blev sendt hjem, kirker blev lukket for offentligheden, mulighederne for at samles til gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter i sognet er blevet reguleret af staten, alt sammen gennem regeringsbeslutninger uden høring eller inddragelse af folkekirken, sagde Søren Abildgaard.

Han understregede i den forbindelse, at den vigtigste lære er, at krisesituationen ikke må blive den nye normaltilstand.