5. FEBRUAR 2020
Tusinde stemmer synger for demokrati og håb om fred, når folkekirkens ungdomskor, domkirkerne, og stifterne i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp inviterer til Alsang i alle landets domkirker.
Af: Pernille Aakjær
Alle landets menighedsråd og kirkens organister/korledere for børne-, ungdoms- og voksenkor inviteres til Alsang i Domkirken.
75-året for Danmarks befrielse i 1945 fejres og samtidig synges der for fremtidens børn og skaberværket. Programmet består af en række salmer og sange, indrammet af ”Dejlig er Jorden” og ”Frydeligt med Jubelkor”. I som menighedsråd kan vælge at arrangere en Alsang-udflugt for menighedsrådet til stiftets domkirke. I kunne også invitere jeres kirkekor med. Eller korene kunne komme med deres familier. Til at opleve suset når tusinde stemmer i domkirken synger for fred, demokrati og børnenes fremtid.
De 855 kor i landsorganisationen Folkekirkens Ungdomskor, har også modtaget en invitation til Alsang i Domkirkerne. Arrangør er Folkekirkens Ungdomskor samt folkekirkens stifter og domkirker, i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.
Alsang opstod i sommeren 1940 hvor omkring 720.000 borgere landet over samtidig samledes i fællessang om en alvorlig situation - modvilje mod besættelsesmagten og opbakning om kongen.
Læs mere om Alsang i Domkirkerne her
Se invitationen til alle landets menighedsråd fra Folkekirkens ungdomskor her (PDF) eller her (Word)
Datoer for Alsang i Domkirkerne:
Roskilde, lørdag 21. marts, kl. 14.00
Odense, lørdag 21. marts, kl. 15.00
København, Søndag 22. marts, kl. 14.00
Ribe, lørdag 28. marts, kl. 15.00
Helsingør, lørdag 28. marts, kl. 15.00
Aalborg, lørdag 28. marts, kl. 15.00
Haderslev, søndag 29. marts, kl. 14.00
Viborg, lørdag 4. april, kl. 14.00
Aarhus, lørdag 18. april, kl. 14.00
Maribo, søndag 26. april, kl. 14.00