Betalt spisepause senest fra 1. august 2020 – hvordan i praksis?

Senest den 1. august skal folkekirkens øvrige overenskomstansatte, tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte også have betalt spisepause som en overenskomstsikret ret, uanset beskæftigelsesgrad. Ansatte på individuelle vilkår har fortsat ikke ret til betalt spisepause.

Det følger af statens arbejdstidsaftale, at betingelsen for betalt spisepause er, at medarbejderne står til rådighed i pausen og ikke må forlade arbejdsstedet samt at pausen ikke er længere end op til ½ time. Samtidig skal medarbejderen være på arbejde på et tidspunkt, hvor det ud fra de gængse kulturelle og samfundsmæssige normer samt normerne på arbejdspladsen i øvrigt må betragtes som naturligt at indtage et måltid.

Under hensyntagen til tjenesten

Helt konkret betyder det, at medarbejdere har ret til at holde op til ½ times betalt spisepause, hvis de er på arbejde omkring spisetid og under hensyntagen til tjenesten.

Hvis medarbejderen fx er på arbejde i tidsrummet 10-14, så vil arbejdstiden skulle inkludere en spisepause på op til ½ time, men hvis medarbejderen er på arbejde i tidsrummet 13-17, så vil arbejdstiden ikke naturligt inkludere en spisepause.

Medarbejderen kan ikke kræve, at arbejdet tilrettelægges, så vedkommende kan komme hen på arbejdspladsen for at holde spisepause. Hvis arbejdsdagen slutter kl. 12, har medarbejderne ikke krav på at blive på arbejdspladsen for at kunne spise frokost. På samme måde har medarbejderne ikke krav på at møde tidligere, for at spise frokost, hvis arbejdsdagen først starter kl. 13.

Pauser skal placeres indenfor arbejdstiden, så formålet med pausen tilgodeses. En pause adskiller dermed to arbejdsperioder, dvs. der arbejdes både før og efter pausen.

Vær obs. på deadline for ændringer

Hvis en fuldtidsansat medarbejder indtil nu har været på arbejdspladsen 39,5 time, fordi medarbejderen dagligt selv har betalt ½ times spisepause, skal medarbejderen senest pr. 1 august have ændret arbejdstiden så vedkommende er på arbejde i 37 timer. Det samme gælder for deltidsansatte, som selv har betalt spisepausen.

Retten til op til ½ times betalt spisepause er ikke det samme som en ret til planlægning af op til ½ times uforstyrret spisepause som en del af arbejdstiden hver dag, da medarbejderen netop skal stå til rådighed under spisepausen. Derfor kan arbejdsgiver også vælge at planlægge arbejde i spisepausen, forudsat at dette ikke stiller sig til hinder for pausens formål – altså at medarbejderen ikke reelt kan spise samtidig. Som eksempel vil det være helt ­fint, at arbejdsgiveren planlægger et møde i spisepausen, så længe medarbejderen fx ikke skal holde oplæg til mødet og dermed de facto ikke har mulighed for at spise.

Kan ikke fraskrive sig ret til betalt spisepause

Medarbejdere, der på grund af deres arbejdsopgaver og arbejdets tilrettelæggelse fx forbereder sig hjemmefra eller er få timer på arbejdspladsen, kan ikke kræve mere i løn for at skulle bruge tid på spisepauser eller kræve reduktion af arbejdstiden ved at fraskrive sig retten til betalt spisepause.

Da rettigheden til den betalte spisepause nu er en overenskomstsikret ret, kan menighedsrådet ikke aftale sig ud af rettigheden ved fx at gøre pausen længere eller give afkald på, at medarbejderen står til rådighed i pausen.