22. JANUAR 2020
Landsforeningen vil gerne i dialog med menighedsrådsformændene om de politiske fokusområder, der arbejdes med i bestyrelsen. Formandsmøderne finder sted i Silkeborg, Askov, Odense, Nørresundby og Himmelev. Foto: Jonas Ahlstrøm.
Af: Charlotte Tybjerg Sørensen
I marts og april 2020 afholder Landsforeningen møder for menighedsrådsformænd og medlemmerne af Distriktsforeningerne.
- Vi vil gerne drøfte de politiske fokusområder, der arbejdes med i bestyrelsen: Den fortsatte demokratisering af folkekirken, etableringen af et organ, som skal have kompetence til at træffe beslutninger om folkekirkens fælles økonomi og forhandlingsretten som arbejdsgiverorganisation – status på, hvor langt vi er og den videre proces. Og så er vi interesseret i at høre mere om, hvilke politiske sager, man ude i menighedsrådene er optaget af, siger Søren Abildgaard, Landsforeningens formand.
På mødet vil der desuden være faglige input i forbindelse med menighedsrådsvalget. Blandt andet til hvordan det nye menighedsråd får en god start, og hvordan Landsforeningen kan bidrage til det.
Det er gratis at deltage i formandsmøderne. Tilmeldingsfrist 14 dage før mødets afholdelse. Tilmelding kan ske her.