30. JULI 2020

Lederkursus for formænd

Er du formand for menighedsrådet, og ønsker du at styrke din viden om ledelsesopgaverne i folkekirken og samtidig sætte fokus på god ledelse, så har vi et nyt kursus til dig.

COLOURBOX5788067.jpg

En vigtig opgave for en dygtig leder er at finde de rette personer til de rette opgaver. Er du formand og interesseret i at blive en bedre leder, så har vi et kursus til dig. Foto: Colourbox.

Lederkursus for formænd

Formålet er at give et overskueligt overblik over menighedsrådets ledelsesopgaver og ansvarsområder. Derfor kommer du blandt andet til at få viden om god ledelse samt om ledelsesopgaverne i folkekirken, du kan erfaringsudveksle med andre formænd, og du får konkrete ledelsesredskaber, du kan bruge i det daglige arbejde.

Der er to dage med undervisning, og det foregår i Lumby Kirke i Odense 9. september og 23. september. Kurset er gratis, dog skal der betales et mindre beløb for forplejning og undervisningsmateriale.

Læs mere på vores online kursusside (menighedsraad.dk/kurser), hvor du også melder dig til. Tilmelding er senest 17. august.