3. NOVEMBER 2020
Ny valgform kom godt fra start
Knapt 16.500 personer stillede sig til rådighed for de ca. 12.500 pladser i menighedsrådene. Og kun få sogne har ikke fået pladserne i rådet fyldt op. Det viser tal fra valget, som Kirkeministeriet offentliggjorde i aftes. Den nye valgform har vist sit værd, mener Landsforeningen af Menighedsråd.
Flere end 40.000 folkekirkemedlemmer deltog i valgforsamlingen 15. september. Her er det valgforsamlingen i Aabenraa Sogn. Nu har Kirkeministeriet offentliggjort tallene fra menighedsrådsvalget. Foto: Charlotte Tybjerg Sørensen
Af: Charlotte Tybjerg Sørensen
- Vi glæder os over, at 16.403 kandidater indtil videre har stillet sig til rådighed for de 12.459 pladser i menighedsrådene. Og endnu flere kandidater kæmper om de resterende 174 pladser, når der er afstemningsvalg den 17. november. Det lover godt for folkekirken, at der selv i en tid, der har været så usædvanlig som dette år, er der næsten 12.500 folkekirkemedlemmer, der lader sig vælge til at yde en indsats og tage ansvar for den lokale kirkes udvikling, siger Søren Abildgaard, Landsforeningens formand.
Kun få sogne holder afstemningsvalg
Valget foregik denne gang efter en ny valgform, som Landsforeningen af Menighedsråd har støttet og som blev vedtaget af Folketinget i 2018. Den blev lavet, blandt andet fordi det har vist sig, at der i langt de fleste sogne ikke er behov for at gennemføre et afstemningsvalg. Ved valget i 2016 var det gældende for 97 procent af sognene. I år er det 99 procent – dvs. det er kun 1 procent af sognene, der holder afstemningsvalg. Det handler om 21 sogne, hvor der bliver valg mellem flere lister, og der stemmes på samme måde som til kommunal- og folketingsvalg.
- Intentionerne fra den nye menighedsrådslov om at skabe gennemsigtighed, åbenhed og engagement i det lokale demokrati er lykkedes. Vi har samtidig gjort os nogle erfaringer og fået respons fra mange menighedsråd med forslag til ting, der kan gøres bedre næste gang. Helt overordnet er jeg glad og tilfreds, og ser frem til valget om fire år, hvor vi forhåbentligt ikke er udfordret af Corona/Covid-19, siger Søren Abildgaard.
Enkelte ubesatte pladser
Enkelte menighedsråd har dog fortsat ubesatte pladser (2,8% af pladserne), hvilket kan skyldes forskellige forhold. Og der er er kun 1 procent af sognene, hvor der ikke er valgt nogen kandidater. Det drejer sig typisk om små landsogne, hvor der ikke er valgt nogen til et fælles menighedsråd.
Tallene fra Kirkeministeriet viser, at flere end 45.000 folkekirkemedlemmer mødte op til valgforsamlingerne den 15. september.
Ca. 40 procent af de valgte menighedsrådsmedlemmer er nye. Gennemsnitsalderen er 61 år. Kvinder udgør ca. 55 procent af de valgte. Det svarer til tallene fra 2016.
Se valgresultatet på nationalt og på stiftsniveau på Kirkeministeriets hjemmeside.