6. APRIL 2020
Orienteringsmødet om menighedsrådsvalget er udsat fra 12. maj til 9. juni på grund af Corona-situationen. Illustration: Kim Broström.
Af: Charlotte Tybjerg Sørensen
Det offentlige orienteringsmøde, som skulle have fundet sted tirsdag den 12. maj sammen med det årlige menighedsmøde, er udsat til tirsdag 9. juni på grund af corona-situationen.
Fristen for annoncering er tilsvarende flyttet, så sidste frist nu er tirsdag 19. maj 2020.
Samtidig er det ikke længere en forudsætning, at orienteringsmødet afholdes sammen med menighedsmødet.
Ændringen fremgår af bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19).
Bekendtgørelsen er offentliggjort på retsinformation.dk.
Den kan læses her.