4. AUGUST 2020
Husk annoncering af valgforsamling. Illustration: colourbox.com
Af: Anja Christensen
Fristen for annoncering til valgforsamlingen er fire uger før forsamlingen afholdes - altså den 18. august. Annonceringen er lovpligtig, og I skal annoncere valgforsamlingen i lokalaviser, på kirkens hjemmeside og ved gudstjenester.
Obs: Holder I valgforsamlingen en anden dag end d. 15. september er fristen ligeledes fire uger før og altså ikke den 18. august.
Har I endnu ikke afholdt orienteringsmøde så husk, at der også her er pligt til at annoncere. Fristen for annoncen til orienteringsmødet er to uger inden I holder mødet.
På Valgportalen kan I finde annonceskabeloner til henholdsvis valgforsamlingen og orienteringsmødet. Der er også skabeloner til fællesannonce for de to møder.