Ambitiøs indsats for en grønnere folkekirke

Ladestandere til el-biler ved kirken, bistader på kirkegården eller solceller på taget af sognegården?

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen har netop godkendt, at folkekirken bruger knap 17 millioner af folkekirkens fælles midler på en koordineret grøn indsats. Det betyder, at folkekirken kommer til at bidrage betydeligt til den grønne omstilling frem mod 2030.

Indsatsen, der foreløbigt strækker sig over fire år, er tilrettelagt af Landsforeningens af Menighedsråd sammen med biskopperne og Provsteforeningen og kirkeministeriet.

”Det er en stor styrke, at vi er sammen i projektet for at udvikle løsninger og udveksle erfaringer og ideer, der kan fremme den grønne omstilling.” siger Margrethe Winther-Nielsen, medlem af  Landsforeningens bestyrelse og repræsentant i den styregruppe, der skal stå i spidsen for indsatsen.

Lokale beslutninger
Indsatsen er tilrettelagt, så der på nationalt plan vil blive arbejdet med systematisk opsamling og kommunikation af viden og erfaringer og med at dokumentere resultaterne.
Og så skal indsatsen især understøtte den grønne omstilling på lokalt niveau. Det betyder, at det er i provstierne, de grønne strategier bliver lagt, mens menighedsrådene i sidste ende beslutter, om det er affaldssortering på kirkegården, blomsterenge ved kirken eller noget helt tredje, der skal satses på. Det er nemlig det enkelte menighedsråd, der afgør, hvordan og i hvilket omfang, de ønsker at bidrage til den grønne omstilling.
”Vi har fra Landsforeningen af Menighedsråds side arbejdet for, at beslutningskraften skal ligge hos menighedsrådene, og at den grønne omstilling skal ske ad frivillighedens vej. Det er vi lykkedes med, for der vil lokalt være brug for at afveje forskellige hensyn for eksempel i forhold til økonomi og kulturarv. Ofte vil der kunne findes kreative og gode løsninger, og det er jo netop en del af projektet at søge rådgivning og udveksle erfaringer,” siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Klar til at tage fat
At beslutningerne skal træffes lokalt, vidner om, at der er stor tillid til, at menighedsrådene tager opgaven med at bidrage til den grønne omstilling på sig. Og det er Søren Abildgaard ikke i tvivl om vil ske, for der er bred opbakning i foreningens politiske bagland.  Nogle menighedsråd og provstier har arbejdet med lokale grønne initiativer gennem de senere år, mens andre er klar til at tage fat og netop efterspørger den vejledning og erfaringsudveksling, der ligger i den koordinerede indsats. Det gælder for eksempel i Hornslet Sogns menighedsråd, hvor kirkegårdsudvalget er i gang med at søge inspiration til at gøre kirkegården grøn.
”Det er relativt nyt land at betræde, og som så mange andre steder er vores kirkegård ikke et eldorado af biodiversitet,” siger næstformand, Lars Erik Sørensen, der også er formand for kirkegårdsudvalget. Han fortæller, at der er fuld opbakning til at komme i gang med omlægningen i udvalget –  de skal bare finde ud af, hvilken vej, de vil gå. Lars Erik Sørensen ser for sig, at kirkegården bliver et sted med biodiversitet og oaser, der kan give ro i sindet.
Det er langt fra kun i Hornslet, at der er opbakning til at tænke mere grønt. Menighedsrådenes Blad har lavet en rundspørge blandt menighedsrådsformænd, der viser, at ud af 303 besvarelser, vurderer cirka 94 procent, at det er vigtigt for menighedsrådet, at folkekirken bidrager til den grønne omstilling.