4. AUGUST 2021
Det nye kodeks informerer om retningslinjer for, hvordan menighedsrådene kan håndtere personoplysninger i forbindelse med aktiviteter i sognet. Foto: Niels Åge Skovbo
En kodeks består af retningslinjer, der kan medvirke til at sikre en korrekt anvendelse af databeskyttelseslovgivningens regler. Det sker ved at angive, hvordan man i specifikke typetilfælde skal håndtere behandlingen af personoplysninger.
Kodeksen ”Adfærdskodeks for menighedsråds behandling af personoplysninger som led i sognepleje” kan derfor fungere som et brugbart og effektivt værktøj, når menighedsrådene behandler personoplysninger som led i sognepleje – det vil sige aktiviteter for sognet og dets beboere.
- Jeg glæder mig på menighedsrådenes vegne over, at Datatilsynet nu har godkendt adfærdskodeksen. Den har været lang tid undervejs, men nu er den der. I Landsforeningen af Menighedsråd er vi klar til at følge op med yderligere vejledning, fordi adfærdskodeksen desværre – for at kunne blive godkendt – er skrevet i et svært forståeligt sprog for lægmand, siger Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.
Frivilligt at tilslutte sig
Det er frivilligt for menighedsrådene at tilslutte sig kodeksen. Når man tilslutter sig kodeksen, forpligter man sig til at overholde retningslinjerne. Overholdelse af en godkendt adfærdskodeks vil indgå i vurderingen af, om man overholder reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
- Jeg håber, at de fleste menighedsråd kan se værdien i at tilslutte sig adfærdskodeksen. Foruden at den bidrager til at sikre en korrekt anvendelse af persondataforordningens regler, kan man bruge den til at vise omverdenen, at man lever op til sine forpligtelser efter forordningen, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Uanset menighedsrådet vælger at tilslutte sig kodeksen eller ej, indeholder kodeksen svar på mange af de praktiske udfordringer, menighedsrådet står overfor i forbindelse med sognepleje i forhold til beskyttelse af personoplysninger (GDPR).
Kodeksen er udarbejdet af Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og Kammeradvokaten. Undervejs har der været løbende kontakt med Datatilsynet for at sikre den rette udformning af kodeksen.