21. JANUAR 2021
Kom godt i gang med virtuelle møder med denne videoguide. Illustration: Colourbox
Af: Anja Christensen
Coronarestriktionerne og bekymringer for smitte ændrer mange af de ting vi plejer at gøre og kunne.
For mange menighedsråd er det udfordrende at holde menighedsråds- og udvalgsmøder, og flere steder vælger menighedsrådene at aflyse møderne. Men aflysninger er ikke den bedste løsning, da det er vigtigt at holde hjulene i gang og sikre, at I er klar til den dag, vi igen kan samles under almindelige vilkår.
Indtil da, er virtuelle møder et godt alternativ. Med denne guide viser vi vejen til virtuelle møder og forklarer, hvordan I kommer godt i gang. Vi håber I får glæde og gavn af videoen og inspiration til gode menighedsrådsmøder og udvalgsmøder.
Se videoen her. Husk lyd. Videoen varer ca. 12 minutter.