Hvordan skal gudstjenesten være?

De konkrete forslag fra biskopperne bliver fremlagt på konferencen, hvor der er mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer.

Forud er gået en lang periode, hvor lægfolk og præster har kunnet komme med tanker, bemærkninger og forslag, som biskopperne har haft med i deres overvejelser bag de konkrete forslag.

Et af de menighedsråd, som valgte at sende tanker og forslag til biskopperne, er Karlslunde menighedsråd sydvest for København.

Menighedsrådet har blandt andet skrevet, at de ønsker "mere krop" i gudstjenesten.

Rytmiske sange

- Det handler fx om, at vi gerne vil have rytmiske sange i vores gudstjeneste, og også at vi nogle gange læser digte eller litteratur op som en del af forløbet, siger menighedsrådsformand Alfred Jensen.

Menighedsrådet ønsker desuden, at der bliver større valgfrihed i benyttelsen af bibeloversættelse, bønner og salmevalget til gudstjenester.

- Vi har lige fået tilladelse til at bruge den nye bibeloversættelse i vores gudstjenester, og generelt oplever vi, at der skal søges om tilladelse, hver gang vi vil gøre noget, som er nyt og anderledes i forhold til udgangspunktet. Her kunne det være rart med større valgfrihed, så vi ikke skal spørge hver gang.

Menighedsrådet peger på "mellemvejen" fra hæftet om liturgi med overskriften "Hvem bestemmer?". Det vil sige, at de faste led dåb, nadver, trosbekendelse, fadervor og velsignelse skal autoriseres, mens de øvrige led tilrettelægges lokalt, blandt andet afhængig af gudstjenestens form og tema.

Modsat forholder det sig i Ørbæk menighedsråd på Fyn. Her ønsker menighedsrådet ikke, at der laves ændringer i gudstjenesten, som vi kender den i dag. For menighedsrådsformand Hanne Engelbrecht Terndrup og de andre i rådet handler det især om, at genkendeligheden er vigtig.

Giver tryghed

- Genkendeligheden giver tryghed, og det er vigtigt for os og også for menigheden, som vi har spurgt. Jeg kommer selv til gudstjenester forskellige steder i landet, og her kan jeg godt lide, at der er nogle faste rammer, som jeg kender.

Formanden peger desuden på, at den nuværende ordning giver rig mulighed for den valgfrihed, som mange efterspørger.

- De rammer, vi har i dag, giver vide muligheder for forskellighed, fx når det kommer til musik og salmevalg. Jeg har været til gudstjenester, hvor jeg oplevede stor forskellighed, fx har jeg været i Karlslunde Strandkirke, hvor de gør det på en anden måde end mange andre steder, og det er helt fint. Men det bekræfter mig i, at der ikke er grund til at lave ændringer i de liturgiske rammer, vi har i dag.

Menighedsformanden repræsenterer dog med sit syn et mindretal i menighedsrådene.

I september blev en rapport udgivet, som har analyseret og systematiseret de indkomne bidrag til folkekirkens liturgiske drøftelse. Rapporten kan læses på folkekirken.dk.

Her står blandt andet, at ”det umiddelbare indtryk er et ønske om større valgfrihed og øget mulighed for at bruge nyere – mere tidssvarende – bønner i gudstjenesten (flere bruger dem allerede), men der er også indlæg, der ønsker udvikling og variation af bønnerne, eventuelt som et kvalificeret arbejde med gudstjenestens bønner. Noget lignende gør sig gældende med salmerne, hvor man enten bruger eller ønsker at bruge flere nye salmer, eventuelt nyudgivne sange.”

Under konferencen lørdag vil der være gruppedrøftelser om hvilke styrker, faldgruber og mangler, deltagerne ser i forslagene fra biskopperne, og dagen slutter med en oversigt over det videre forløb.