14. JUNI 2021
Nu kan du læse præsentationer af alle kandidaterne, der stiller op til bestyrelsesvalget.
Af: Anja Christensen
Her på hjemmesiden kan du nu se præsentationer af alle kandidaterne til Landsforeningens bestyrelse.
I kandidathæftet kan du se den samlede opstillingen og læse om kandidaterne, deres baggrund, mærkesager og hvorfor de vil i bestyrelsen. Du kan læse og downloade hæftet. Deltager
du på årsmødet, får du hæftet udleveret i trykt format.
I enkeltpræsentationerne på hjemmesiden kan du finde yderligere information om kandidaterne, blandt andet kan du læse deres svar på 4 kirkepolitiske spørgsmål, og i løbet af uge 24 kommer der også videopræsentationer af flere kandidater. Siderne udbygges løbende, så kig forbi en gang i mellem.
Der er i år 27 kandidater, der stiller op til bestyrelsen. Der skal vælges i alt 20 medlemmer, heraf 14 læge medlemmer og 6 gejstlige.
I år er der opstillet 6 præster, og derfor bortfalder afstemningen af de gejstlige kandidater. Der skal derfor alene stemmes om de læge kandidater, og her er der opstillet 21 kandidater til de resterende 14 pladser. Som noget nyt vil afstemningen i år foregå elektronisk.
Bestyrelsen bliver valgt på lørdag den 7. august på delegeretmødet under årsmødet 2021.