Mangler fortsat afklaring vedrørende menighedsrådsmøder

Det sker efter, at kirkeminister Joy Mogensen i et svar fra 28. marts 2021 til udvalget skriver, at forsamlingsforbuddet ikke gælder for almindeligt ophold og færden på en arbejdsplads, og at det i nogen grad også gælder for menighedsrådsmøder.

Svaret fra ministeren opdeler dog menighedsrådet i to grupper: En, som kan betragtes som ansatte og derfor ikke tæller med i opgørelsen af antal forsamlede. Og en anden gruppe menighedsrådsmedlemmer, som ikke er i ansættelsesforhold og ikke modtager vederlag for arbejdet.

- Vi finder det yderst problematisk, at et kollegialt organ på denne måde opdeles. Et menighedsråd er et kollegialt forvaltningsorgan på lige fod med en kommunalbestyrelse. Forskellen er alene, at det læge menighedsrådsmedlem ikke modtager fast vederlag for varetagelsen af hvervet, medmindre det pågældende medlem varetager en af de enkeltposter, hvortil der er mulighed for at yde et honorar, og faktisk modtager et sådant. En opdeling af menighedsrådet efter et kriterium om ansættelsesmæssig tilknytning eller honorering er ikke en farbar vej for et kollegialt organ, siger Søren Abildgaard, Landsforeningens formand.

Bør sidestilles med kommunalbestyrelser
Menighedsrådene er i grundloven sidestillet med kommunalbestyrelserne. Landsforeningen ønsker, at menighedsrådene også i forhold til epidemiloven og forsamlingsforbuddet sidestilles med disse. 

- Menighedsrådene er valgt efter regler fastsat i lovgivningen og varetager et politisk hverv, som er fuldt sammenligneligt med kommunalbestyrelserne. Sidestillingen af menighedsrådene med kommunalbestyrelserne er et spørgsmål om fortolkning, som kan ske indenfor epidemilovens rammer, siger Søren Abildgaard.

Der er kommet nye bekendtgørelser, som gælder fra onsdag 31. marts 2021. Find dem og de opdaterede retningslinjer samt vores samlede coronavejledning for folkekirken her.