7. DECEMBER 2021

Næste skridt: Ny medarbejder

Arbejdet med folkekirkens nye intranet er nu så langt, at det er tid til at ansætte en projektleder/ digital redaktør.

Job

Af: Marie Gaarden

Folkekirken skal have et nyt intranet. Forarbejdet til det, der skal blive det pulserende knudepunkt for folkekirkens mange aktører er godt undervejs. Faktisk er projektet nu så langt, at det er tid til at ansætte en projektleder/ digital redaktør, der sammen med en styregruppe, får ansvaret for at udvikle og drive det nyt intranet. 

En stor og vigtig opgave
Det nye intranet skal være det gode fælles sted, der letter det daglige arbejde med at være kirke, og som understøtter samarbejde, videndeling og relationer på tværs i det folkekirkelige landskab, der spænder bredt.
Den samlede målgruppe for det nye intranet udgør ca. 12.000 menighedsrådsmedlemmer, 2000 præster og 10.000 ansatte hos de folkekirkelige arbejdsgivere. Det er derfor en stor og vigtig opgave at skulle stå for folkekirkens fælles kommunikationsplatform til menighedsråd og ansatte. 

Se stillingsopslaget
Er du nysgerrig efter at se, hvad stillingen som projektleder og digital redaktør indebærer - og måske søge jobbet? 
Se stillingsopslaget her